12.
Jeg har i nærværende Ark forfattet samme paa Tydsk, paa det de kand
raadføre sig med de der værende og andre fornuftige Landmænd.
De finder altsaa i efterfølgende en historisk Eftereetning, hvorledes vi
Skrit for Skrit har bragt denne nye Indretning i Stand.
1.) Man begyndte med at lade opmaale den heele Hoved=Gaards
Mark, for at vide, hvor mange Skiepper Rensborger Maal, Sædeland,
Udsæden af Rug, Skieppen til 85 a 90 Roder i Længden, een Rode, i Bred¬
den beregnet, samme indeholdt. Skieppen blev taxeret for 2 Mark Lybsk
aarlig Forpagtning; men et hvert Læs Høe, saaledes som Bonden her paa
Stedet med 4 Hester pleyer at bringe det hiem, og som vel efter Formodning
udgiør i det ringeste nok engang saa meget som et Dansk Læs, blev ansat for
2 Rdlr. Enhver Bondes Jord blev ligesom Hoved=Gaards Marken ansla¬
get til Skiepper Sædeland og Læs Høe; Productet af alle disse udgjorde
heraf den Summa, som man havde at vente i rene Jndkomster, naar alle dis¬
se Marker og Enge bleve forpagtede for ovenanførte Priser.
Derpaa uddrog man af 10 Aars Regnskabs Bøger den Summa,
som just samme Marker med Hoverie=Arbeyde, havde indbragt i frie Penge
efter den hidindtil brugelige Oeconomie.
2) Endskiøndt man strax ved første Øyekast, i henseende til denne Reig
ning, havde Aarsag at dømme, at man hellere havde Fordeel end Skade at
vente, naar alle Markerne bleve bortforpagtede efter ovenanførte Priser, og
det til Folk, som maatte drive Avlingen derpaa for sig selv og ikke for andre;
saa ville man dog i Betragtning af, at alle store Forandringer ere farlige,
ikke vove at giøre det første Forsøg med meer en een Forpagtnings Gaard.
