25
det kand enhver skiønne; og maa beklage: at vores Stats=Legeme, som har
saa smukt og veldannet et Hoved, skal i Henseende til Lemmerne være saa
vanskabt, og mangle den Forholds Rigtighed, der skulle giøre det beqvem
til at udrette, hvad der udkræves til Legemets Styrke og Varighed.
Et Værk, hvor Parterne ey til
Hinanden rigtig passe vil
Giør aldrig ret den Nytte,
Som Værket ellers giøre kand
Saa gaaer det Mand, saa gaaer det Land,
Hvis Lemmer ere Lydte.
§. 4.
Arbeyds=Stænderne ere (a) De, som arbeyde i raae Materier til Le¬
gemets Klæde, Udpyntning og Beqvemmelighed; og hvo vil nægte, at disse
jo ere for faae, da vi endnu faaer saa utallige forarbeydede Ting fra Fremme¬
de Lande? (b) de, som arbeyde til Legemets Føde og Underholding, samt at
frembringe raae Materier, hvorudi de førstbemeldte kunde arbeyde, og her er
Mangel paa Arbeydere endnu større, særdeeles iblant de, som skulle udgiøre
den største og væsentligste Part nemlig Bonde=Standen; hvorom de mange
udyrkede, og fleere ilde dyrkede, Jorder kunde være alt for rigtige Vidner.
Om vi til Tydskland sender Uld,
Og fleere Ting, med Sølv og Guld,
Til Arbeyds=Løn for Vahre;
Om vore Marker dyrkes slet,
Til deels begroed med Lyng og Spret:
Er Hænder da ey rare.
§. 5.
Var Bonde=Standen Talrig nok, da kunde de andre Stænder aldrig
m angle det fornødne Tilskud; endog Krigs=Standen kunde deraf faae den
V. Deel.
