28
gen staaende Krigsmagt holtes til Landets Forsvar; paa den Tid, var ikke
saadanne Skatter, som nu er, og efter disse Tiders Indretning behøves; Tien¬
derne vare ikke saaledes opdrevne, eller blev tagen paa saadan stræng Maade,
som siden efterhaanden: Altsaa kunde Bonden vel yde den ansatte Landgilde i
Korn, Smør, smaa Høvder, og nogle faae Skillinger. Nu da faa eller
ingen, hvor der ikke har været besynderlig Leylighed til Sædelands Forøgelse,
siden Land=Maalingen, kand svare, efter den gamle Landgilds Jordebog, bli¬
ver Bonden dog af mange dertil ved Fæste=Brev forbunden; ikke at Hosbon¬
den venter den Jndtægt, men han vinder derved Ret at tage saa meget han
kand faae, om Bonden skulle paa nogen Maade erhverve sig Velstand. J
saadan Henseende tages Restantze=Domme, som forøges og atter forøges med
nye Restantzer, indtil der kand hæfte nogle hundrede Rigsdaler paa en Gaard.
Gaarden bliver ved Armod eller Dødsfald leedig; den skikkeligste Karl, som
har tient sig noget, tages til Gaarden, og ved Fæste=Brev forbindes at svare
Restantzer. Han tager imod Gaard, Fæste=Brev, og hvad Vilkaar han¬
nem i Naade forundes, for at undgaae, i Anledning Forordningen af5 Mar¬
tii 1731. at sættes eller selges til et Gevorben Regiment. Det er dog den
mindste Deel, der saaledes omgaaes: Thi de fleeste sætte nu Landgilden for
noget vist i Korn, Penge, eller begge Deele, men der er mange andre Maa¬
der til at viise Bonden de onde Hosbonders uindskrænkede Ret over alt det
han kand erhverve; hvilke Kunstgreb ere forvitløftige her at anføre. De øv¬
rige Udgifter, saasom Skatter, Folke=Løn, til Præst, Degn, Skoleholder,
Fattige &c. der ikke egentlig er Hosbonden vedkommende, ere vel mange, og
ikke let at beregne, hvor Bonden efter nærværende Omstændigheder faaer sam¬
me udreedet; dog ere disse Udgifter næsten alle faste og visse.
For Egennyttighed Lands Nytte vige maa
Nand
Patriot, da gik det ikke saa.
