30
paa Hosbondens uindskrænkede Villie, om en Bonde skal dyrke faae eller mange
Tønder Land paa Gaardens Mark; om Gaardens Avling skal drives af faa
eller mange; og ligeledes er det med andet Arbeyd ved Gaarden, saasom ved
Tvæt, Slagtning, Veedhugning, og adskilligt andet: Den skal, der kand
og saa længe han kand, eller noget er at giøre; de duelige, og de, som ere i
Stand, skal giøre Arbeyd og Reyser, saavel de Vanmægtiges og Efterlade¬
nes Deel, som deres egen. Hvor der ikke er Arbeydere i Lighed med Arbey¬
det, der maa Ladefogdens Pidsk komme den manglende Evne og Lyst til Hielp.
Det skeer vel i America
Med Nigerne fra Africa.
Men Christne burde christelig
Mod Christne Folk opføre sig.
§. 12.
Derimod er Hoveriet mangesteds taalelig og ikke meere end Bonden
kunde og burde giøre, men Mangel paa Grændser gjør det dog fordervelig
Bonden sender sine Folk til Hove, thi selv maa han passe Avlingen hiemme;
hvor nu ingen ret Tilsyn er ved Hovedgaarden, der giør Ladefogdens Lunken¬
hed nesten samme Skade, som den førstommeltes Strænghed; hvad Folkene
kunde giøre en halv Dag, og komme hiem til Middag at spise med Bonden,
det giøres en heel Dag ved en vel forsynet Madpose; Dovenskab fødes, og
meget got Jord ligger udyrket, eller ilde dyrkes.
Enhver sin Skyldighed bør viide
Og holdes til i rette Tide
At fylde sine Pligter op
Det gavner og den lade Krop.
§. 13.
Af (a) §. 7. som nu §§. 9. 10. og 11. kortelig er viist, følger (b) at
Bønder i Almindelighed ikke kand vente at erhverve sig nogen Velstand, eller
