31
efterlade deres Børn nogen Arv. Saa længe Hosbonden har Frihed at for¬
øge Bondens Udgift og Arbeid til sin egen Fordeel, er det jo ikke ventelig at
Bonden kand samle noget til Velstand for sig og sine: Den blotte Indbilding,
at hvad han samler, kand Hosbonden faa, naar han vil, om det end aldrig
skeer, er nok til at betage ham Lyst til en alvorlig Stræbsomhed, eller at
tragte efter meere, end nødtørftig Udkomme. End meere: En stræbsom Bon¬
de under en god Hosbond kand giøre sig forsikret, at hans Søn eller Daat¬
ter, ligesom paa Kongens Gods, bliver ved Gaarden, om samme nogenle¬
des er holt i Stand, og det for en taalelig Indfæstning; men ulige fleere ere af
daglige Exempler forvissede: At om de forbedrer Gaardens Bygning og dens
tilliggende Jords Dyrkning, bliver samme efter Bondens Død bortfæstet,
til den høystbydende, da Sønnen maa gaae Soldat og søge Tieneste hos den
nye Fæstere eller andensteds paa Godset, om ikke tvinges til en øde Gaard.
Denne har gaaed hos Faderen og stræbt med hannem til Gaardens Forbe¬
dring, hin har tient hos Fremmede, og faaet sin aarlig Løn, eller har haft Ley¬
lighed ved Hæste og Qvæg=Handel, at erhverve sig noget: Det er Aarsagen
til deres ulige Skiebne.
Er Haabet tabt for dig og dine
Da giør du en bedrøvet Mine,
Det Arbeyd giøres uden Fliid
For Brød din korte Leve Tid.
§. 14.
Udi Fæste=Brevene forbindes enhver ved Tiltrædelsen, at forbedre
Gaardens Bygning og holde samme i forsvarlig Stand; hvilket er lovlig og
ret, naar Bygning og Besætning er i god Stand, eller og han nyder Ve¬
derlag af Fratræderens Boe eller Hosbonden for det manglende, men skeer det
ikke, desværre, at mange sættes til Gaarde saa brøstfældige, som de ere, og
med den ringe Besætning, som forefindes, uden at nyde Vederlag for Mang¬
