32
len; og dog maa deres Boe ved Dødsfald, om Evnen er der, svare fuld
Bygfæld og Besætning? Eftermanden maa tage imod Gaarden i da værende
Tilstand, ligesom Formanden og Jorddrotten beholder Pengene, alt eller til
deels, stillende sin Samvittighed dermed tilfreds, at samme skal bruges til at
erstatte Manglen paa et andet Stæd, der ikke uden Hielp og Tilskud, af nogen
kand antages. Hvor sligt skeer, er der slet intet Haab for Bonden at komme
til Velstand, eller efterlade Børnene Arv. Lyst til Stræbsomhed forsvinder,
Dovenskab og andre Laster bliver almindelig. Saadan aabenbare Foruret¬
telse burde straffes med Jgield og Tvigield, som et andet Tyverie, ja Gaar¬
dens Forbrydelse, hvor det skeede af Eyeren selv, eller efter hans Ordre, og
med meget haardere Straf, om det skeede af en Regimentskriver eller Forval¬
ter paa Kongens Gods (som ikke kand formodes) eller og af en Foget paa sit
Herskabs Gods.
Hvo under Rettens Skin i Bondens Boe vil røve
Han med en blottet Ryg for Spidsrod burde løbe.
§. 15.
Jeg har sagt (c) §. 7. at en Bonde er ikke sine egne Børn raadig: Thi
vel ere Drengene ikke bundne til Godset, førend de have fylt deres 9de Aar, i
Følge Forordningen af 12 Octobris 1742, og Pigerne aldeeles ikke, men hvil¬
ken Bonde tør understaae sig, at sætte sin Søn andensteds hen, førend han
paa Godset har fylt sit 9de Aar? ja bliver han end for Forældrenes Fattig¬
doms skyld opføed hos en meer formuende Slægt, saa skal han dog hiem i
9de Aar, om det ikkuns er i den Maaneds Tid han fylder Aaret; og mange
Naboer have det saaledes imellem sig: At Drengen skal tilhøre den Hosbonde
paa hvis Gods han er fød, ja undseer sig ikke ved at være saadan Foreening
bekiendt, hvorved de, imod Kongens allernaadigste Hensigt og Villie, giøre de¬
res Underhavende til virkelig Livegne og fød Trælle. Jkke meget bedre gaaer
