21
Stæden for den §. 13. paa=ankede Omgang, nyde Garden for en ligeledes
fastsat Indfæstning. Naar da Lyst og Stræbsomhed blev almindelig i Bon¬
de=Standen: Saa kunde hver Hosbonde giøre vis Regning paa sin Jorde¬
bogs Jndkomster; spare megen Møye og Fortræd; anvende sin Tiid paa
noget bedre end tumle med Bonden og hans Huusholdning; ja være ligesaa
tryg for Godsets Velstand, naar han var fraværende i Kongens Tieneste eller
andensteds, som naar han var paa sin Gaard. Hvad S§. 21 og 23 er meldet
om Jordens ulige Matriculering, møder fornemmelig her og giør saavel Hov¬
arbeydets og Indfæstnings Penge, som Landgildens og Tienders Fastsættelse
vanskelig, da det ellers var en let Sag; dog maa man ikke forestille sig, at
det nu er gandske umuelig.
Vist Arbeyd, Hov=Vey ey for lang,
Saa skulle man fornemme
At Bonden gik med Lyst og Sang
Ved Hoverie og Hiemme.
§. 26.
Den §. 14 paa=ankede Omgang med Bygfælds Udtagelse i Bondens
Stervboe til egen Fordeel, under et eller andet Skin, vil vel ingen være be¬
kiendt: Altsaa ventes ingen Jndsigelse derimod, men skulle det ikke være en¬
hver Hosbonds Tarv og Nytte, at skiænke Bonden sin paaboende Gaards
Bygning og Besætning? Jngen kand tvivle, at naar Bonden vidste sin Ud¬
gift og Arbeyd, samt at Sønnen, Daatteren, eller i Mangel af Børn, den
Paarørende eller Fremmed han ville afstaae Gaarden til, kunde faae den for
en vis Indfæstning, der ikke kunde forhøyes, han jo da ville stræbe, at sætte
Gaarden i god Stand, og holde den med sin Besætning vel ved lige, som og
forbedre sin Jords Dyrkning. En Bonde=Gaard var i saa Fald at ansee
som et lidet Lehn=Gods; Afstaaelse paa en Bondegaard ville visselig koste
V. Deel.
