42
mere, end der nu almindelig betales baade for Gaard og Eyendom; Bonden
kunde, om nogen Vanheld paakom, faae Penge til Laans paa sin Afstaael¬
ses Rettighed; Hosbonden var uden Tab og Bekymring, ja kunde med en
særdeles Fornøyelse, see sit Gods og besøge sin Bonde. Derved var og den
ommeldte Forurettelse forekommet, og Hosbonden mistede slet intet af det han
med Rette burde have. J stæden for een og anden rig Bonde, som nu her
og der kand findes, skulle man med Tiden see en utroelig Mængde, som nød¬
vendig maatte blive en stor Styrke for Staten. Derimod ville de Liderlige
og Lades Tal meget formindskes, naar det, som ved Sparsommelighed og
Fliid kunde vindes, blev deres og Arvingers Fordeel.
At bygge eget Huus det skeer med Lyst og Fliid;
Mens Andres kuns af Nød og for en stakket Tiid.
Den Ager drives best, som Sønnen høste maa
Naar Fader døer, frem for, om Fremmed den skal faae.
§. 27.
Det §. 15. ommeldte Livegenskab og §. 16. berørte Val at sætte til
Land=Soldat eller fritage hvilke Jorddrotten peger paa, giør, som meldt er,
det meste til det unge Mandskabs Undvigelse af Landet, samt Almuens For¬
mindskelse og Forringelse saavel paa Legems som Sinds eller Gemyts Be¬
skaffenheder §§. 19 og 20. Saalænge Jorddrotten skal levere Soldater til
Land=Milicen, maa det unge Mandskab nødvendig høre til hans Gods, det
kand ingen modsige; men var det derfore nødvendig, at de skulle være bunden
paa Livstiid, saaledes, som Herredømmet, §. 15. nu virkelig udøves? Jeg
mener at en kortere Tiid end fra 9 til 40 Aar, som allernaadigst er befalet,
kunde være tilstrækkelig; ja jeg mener at Land=Milicen ikke allene kunde be¬
staae, men være paa en sikker og bedre Foed, om ingen Jorddrot i Landet
