4.
noget mere, end her kunde vindes. Og (c) at der blev sat og udøvet alvorlig
Straf for de, som uden saadan Tilladelse søgte udaf Riget, som lettelig kunde
paa agtes, naar de Flyttendes almindelige Passer og Skudsmaale ikke allene
betegnede Sogn og Stæd, som de fløttede fra, men endog Sognet de fløttede
til, da de under Friheds=Fortabelse, ikke maatte gaae vidre, uden nye Paateig¬
ning, der intet burde koste, saa ingen Aarsag kunde være til saadan Rigtig¬
heds Forsømmelse. Denne, som den vigtigste Jndvending, er nu formodentlig
med nøyagtig Svar, saavidt i Korthed skee kand, begegnet. Hvad Bortgang
til bedre Egne paa Landet, Kiøbstæder og Haandværker angaaer: Saa har
jo enhver Bonde i de beste Egne de Folk, som han efter nærværende Avlings
Brug kand hielpe sig med; Borgerne har sine Tieneste=Karl, Pige og Dreng
saa mange han behøver; Haandværks=Manden i sin nærværende Ringhed
ligeledes: Hvor vil da det løbende Mandskab hen?
Du din Vankundighed kuns røber
Saafremt du troer af Landet løber,
Ved Frihed Flere end ved Tvang
Ney! over Vorned=Vold er Gang.
§. 30.
Har Bønder, Borgere og Haandværks Folk de fornødne Tieneste
Tiuende: Hvor er da Manglen der klages over? Jeg svarer, uden at imodsige
mig selv: Den er over alt. J Steden for at Tieneste=Folk søgte, i min Min¬
detid, at blive fæstet i Tieneste længe før de i Loven benævnte 2de Fæstetider;
maa Bonden nu søge at have sine Tieneste=Folk fæstede for Juel, som han skal
have til neste Aars Mikkelsdag: Det er z i steden for i Fierding Aar forud;
han maa mangesteds tilstaae sin Karl Sæd imod Forordningen; betale Fol¬
ke Skat, Fattiges Penge &c. for ham, og øvrige Tiuende, som de burde be¬
tale af deres Løn; pleye dem vel, om han end selv skulle mangle, og nesten la¬
