48
giør Duelighed og Flittighed: Thi den ene vil da altid stræbe at giøre det
bedre, end den anden, og den Bonde=Karl, det nu kaster sig paa en Bænk
og driver Aftenen bort uden mindste Nytte, fordi Madfaderen tør ikke sige
ham et Ord §. 30. ville vel faae noget imellem Hænderne, at ikke en Dueli¬
gere skulle giøre ham Tienesteløs, thi Tienesteløse, Dovne og Uordentlige,
som ikke ville blive faa, hvor Almuen var talrig, maatte lætte den Besvær¬
lighed en Officeer nu lider for at holde sit Compagnie i Stand, og omsider
skulle det (§. 5.) uden Møye kunde skee med lutter Jndføde. Kand det Bierg¬
fulde Sveidserland frembringe saa mange Mennisker, at det vrimler ligesom de
sprang udaf Biergene, saa Landet ikke kand føde dem, i hvor liden en Plæt
Bonden end har til Næring for sig og sine. Er Folket stridbar og ansees for
de dueligste Krigsfolk, fordi hver er Soldat fra den Alder han kand føre Vaa¬
ben, og Almuen i det øvrige er ufortrykt af andre Stænder: Hvi skulle da de
gamle Cimbrers Afkom i det frugtbare Danmark, under saa mild en Regiering
som intet Folk kand rose sig af, ikke ogsaa kunde naae med Folkets Tilvæxt, det
tabte Mod og forrige Tiders Tapperhed? Hvo, som vil til Maalet, maa vil¬
le de Midler, som fører til Maalet: Det er jo en Grund=Sandhed, som al¬
drig feyler.
Exempler og Erfarenhed,
J Stats=Kunst meget gielder.
Tag Tænke=Kunstens Regler med
En rigtig Dom du fælder.
§. 33.
Naar der nu ikke med Rimelighed kand giøres nogen særdeles Jnd¬
vending: Saa maa man vente, en almindelig, som ved første Øyekast vil sy¬
nes betydelig, nemlig naar Indfæstning, Landgilde, Hoverie og Tiende Af¬
gift skulle fastfættes; en Jorddrot følgelig ikke giøre sig sine Eiendomme og
