46
Herligheder saa nyttige, som han ville og kunde: Saa maatte jo Jordegods
falde i Prisen; de, som eye Godset med stor Gield, gaae derfra forarmede;
de andre savne meget af den Formue de nu besidde; følgelig Riget tabe meget
af sin Grund=Rigdom. Jeg svarer Ney! Vel kunde een og anden, som nu
har spendt Buen alt for stærk, tabe noget i Begyndelsen; og hvorledes kunde
det være muelig, at en Hoved=Forandring, som haandgribelig maatte blive
Rigets almindelig Gavn og Styrke, ikke skulle komme nogen til Last? Men
da det alleene er en Fast= ikke en Nedsættelse her tales om: Saa bortfalder all
billig Klage; thi faa eller ingen har hidindtil betalt saa stor Landgilde, at han jo
gierne kunde svare den samme, ja de fleeste Stæder meere, naar denne og de
øvrige ommeldte Pligter var fastsat. Hvor der nu betales en umaadelig Jnd¬
fæstning, er det gemeenlig, fordi Landgilden er maadelig, da der kand have
været Leylighed til Avlingens Forøgelse af Skov eller Heede=Jord: Paa saa¬
danne Stæder burde Landgilden forhøyes, paa det Indfæstningens Fastsæt¬
telse kunde skee, uden Jorddrotternes Tab.
Hovarbeyd, Hosbonds Reyser, og deslige, hvilke Tings Fastsættelse er høyst¬
fornøden ville blive det vanskeligste, allerhelst, saa længe Bondens Jords Matricu¬
lering er saa meget ulige, som §. 25. vidre er berørt; men om det og skulle komme een
og anden Jorddrot, hvis Forhold mod Bonden (§. 11.) beskrives til nogen Besvæ¬
ring: skulle derfor en saa almindelig nyttig Anordning efterlades? Alt hvad der
kand siges imod Tiende=Afgiftens Fastsættelse er §. 24. besvaret; og naar da det
ene med det andet overveyes, vil de gode og retsindige Jorddrotter, uden Tvivl,
tilstaae, at Jordegodset i Danmark ikke alleene skulle blive i sin Priis, men
endog merkelig stige i Tiden: Thi naar Bonden fik Lyst til at være Bonde;
Lysten virkede Stræbsomhed, følgelig Avlingens Forbedring, Attraa til Hee¬
de og anden udyrket Jord at indtage og bebygge, Jordebogen til Forbedring;
skulle da ikke Jordegods komme i høyere Priis.
V. Deel.
