50
Herr Alt for stræng fik vel lidt Saun;
Men Riget fik utroelig Gavn:
Om Bondens Pligter Grændser fik
Og Frihed kom i gammel Skik.
§. 34
Heede og anden udyrket Jord behøves jo til Græsning og Ilding, vil
vel nogen svare; men naar der blev Folk nok i Landet, en Bonde tildeelt saa
meget Jord, som til 5 a 6 Tønder Hartkorns Vurdering; Thi derpaa kun¬
de en Mand med Hustrue, Børn og Tieneste=Folk ernære sig: Saa kunde Skov¬
Platning efter andre fuldkommen saa magre Landes Exempel, afhielpe Mang¬
len paa Jldebrændsel; Klæver og Lucerne=Sæd mangfoldiggiøre Græsning og
Foering; Patatos=Sæd ikke allene spare meget paa Korn=Fortæringen, at der
kunde blive overflødig til Forhandling, men endog være en Hovedhielp i Mis¬
væxt Aaringer: Det var noget andet, end at lade store Heeder paa halv ja
heel Miil til nogle faae Gaarde, ligge udykket for at afskiære den øverste og
beste Jord til en ringe Jldebrændsel, og paa det øvrige fultføde endeel smaa
Horn=Fæe, samt usle Faar og Gedder.
En Ørken i et Folkrig Land
Til frugtbar Hange blive kand.
§. 35.
Nu forskrives der med stor Bekostning Folk fra fremmede Lande,
til at dyrke nogle faae af de Jydske Heeder; og paa anden Maade bli¬
ver de aldrig dyrkede, saa længe vi har ikke fleere og dueligere Bønder;
men aldrig faaer vi fleere og dueligere, saa længe Bondens Pligter ikke
faaer sine Grændser og Standen sin forrige Frihed: Nu gaaer man¬
ge Ugift deres heele Livs=Tid, endog paa Godser, hvor de med mue¬
ligst Lemfældighed begegnes; Andre gifte sig saa seent, at faa eller ingen
