51
Børn kand ventes. Nu søger en Bonde, hvor det er muelig, at faae sin
Søn til noget andet, paa det han kand undgaae den fortrykte og foragtede
Stand, i hvilken han er fød, men hvor Børnene som §. 15. berøres, bindes
til Godset fra Vuggen til Liig=Kisten, der hører man ikke sielden, at en Bar¬
sel=Kone, i stæden for at glæde sig, naar hun føder en Søn, bejamre sin
Skiebne; og Gud give det ikke var sandt, hvad der siges: At der skulle være
de Bønder=Koner, som bruge Skiøge=Middel, for at hindre Frugtbarhed el¬
ler at drive Fosteret!
Gaar vittig Dreng af Bonde=Stand,
Og maa han ey, da udaf Land;
Maa Foetus ikke Lyset see:
Hvad vil der da omsider skee?
§. 36.
Jkke alleene ville Bønder med lige Fornøyelse som andre Stænder fort¬
plante deres Slegt, og lade Børnene forblive i Standen og Landet, naar be¬
rørte Livegenskab blev ophævet og Bondens Pligter fik sine Grændser; men
mange af Borger=Stand, som nu har en rimelig Afskye for Bonde=Stan¬
den, og hellere lade deres Børn blive Dagdrivere og unyttige Lemmer i Sta¬
ten, end røre den foragtede Ploug, skulle da være uforlægen med de Børn,
som ikke i Kiøbstæden kunde finde Næring. En Kiøbmand, som paa en eller
anden Maade kom til agters, kunde af sin Beholding eller ved sine Venners
Hielp, kiøbe en Bondegaard, og derpaa nære sig; Saaledes har mange Adels¬
mænd i forrige Tider uden Haanhed næret sig ved Bønder=Gaarde paa 6,
7 til 8 Tønder Hartkorn, naar deres Evne ey var til større Eiendom.
Ach! Phy! vore pene Kiøbstæd=Møe
Om hendes hierte Broder siger:
Skal han som Bonde leve døe?
Langt hellere en Posekiger.
