Vor Moders Mæle er for svag
At tale i sin egen Sag:
Vi bør for hende tale.
Vist Børn og Børne=Børn skal faae
Langt større Løn end vi kand naae
For Moder vi husvale.
§. 39.
Hvo har gjort dig til Tribunus Plebis, vil vel een eller anden spørge
mig? jeg svarer: At det er ikke allene Almuens eller Bondens men heele Ri¬
gets Trang og Tarv, der gaaer mig til Hierte og sætter min Pen i Bevægelse;
Hvortil jeg mener at være berettiget, som den, der retskaffen elsker Fæderne¬
Landet. Jeg er langt fra ikke den eneste, som har indseet Bonde=Standens
Undertrykkelse og Svækkelse, samt deraf flydende almindelig Skade. Mange
af mine Landsmænd og Medborgere, som jeg har talt med herom, endog Jord¬
drotter, som har nogen Jndsigt, og ikke af en nærværende Egennyttighed eller
hovmodig Herske=Syge lade sig forblinde, tilstaaer Sandheden; Den gamle
og velerfarne Cancellie=Raad Christen Testrup, som selv eyer 2de frie
Sæde=Gaarde, skriver i hans Krigs=Armatur 341 og 342 Side, at den
Tvang, som er lagt paa Almuen, og Jorddrotternes Medfart imod samme,
forvolder det unge Mandkiøns Undvigelse; og regner saadan Tvang iblant
Hoved=Aarsagerne til Folke=Manglen; Adskillige udi deres Afhandlinger i det
Oeconomiske Magazin berører Sagen med afbrudte Ord; Den Skarpsindige
og Statskyndige Hr. von Justi, saavelsom den Danske von Justi, og rede¬
lig Fædrenelands Elskere, Hr. Capitain Lytken skriver noget tydeligere.
