65
og dette er endda ikke nok, de maa giøre fyldest for mere, saa fremt Landet
ved dem skal siges at profitere: thi hvor Jndtægt og Udgift gaaer lige op,
bliver ingen Beholding. Alle de andre derimod som ikkun ere Slaver af
Overdaadighed eller Ørkesløshed, kand man være visse paa, ikke ere Landet
til Fordeel, men upaatvivlelig til megen Skade og Fornærmelse. Eendeel
fordi de give saa onde og forføriske Exempler til deres Medborgere, endeel fordi
de jager saa mange Penge ud af Landet for fremmede Vahre. Eendeel fordi
de ødelægger saa anseelig en Deel af Landets Formue, som enten kunde anven¬
des paa duelige Borgeres Underholding, eller afsættes til Fremmede og endeel
fordi de paa mange andre Maader trykker Flittigheden, og søger at leve paa
de Arbeydendes Omkostning.
Behager man nu at betragte Danmark og Norge fra den Side, vil
man uden Tvivl finde, at de paa nærværende Tiid, har baade for faae og for
mange Folk, for faae Arbeydere, men mange for mange Ædere, eller Ræt¬
tere, at de ikke feyler Folk, men snarere laborerer af en Overflødighed, paa
mange tusende som enten gaae ledige, eller aldeles udgaaer af Landet, deels af
Mangel paa Nærings=Midler og deels af andre Aarsager.
J saadanne Henseender ville vel nogle af de Første og nærmeste Hielpe¬
Midler til Folkets nyttige Formerelse bestaae i Følgende:
Om Rigernes overflødige, og ørkesløse Almue blev
anført til Arbeyde.
§. 5.
Herunder forstaaer jeg dog ikke saadanne gamle og skrøbelige Menne¬
sker, som uden Besværlighed ey noget kand forrette, og derfore billig under¬
holdes af det Almindelige, men (a) de som ved Ladhed, Drukkenskab og
anden slet Levemaade, have bragt sig selv ud af Brød og Næring, Jndsidere,
V. De.I.
