71
nærmelse, men at i sær vores nu regierende allerbeste Landets Fader, endeel
med de høypriselige Forordninger af 29 December 1758. 28 December 1759.
og 8 Martii 1760., og eendeel med de store, fra Verdens Begyndelse ødelig¬
gende Heeders Optagelse og Besætning, anvender saa utroelige Høy=Konge¬
lig bemøyelser og Omkostninger paa Agerdyrkningens og Qvæg=Avlingens
Udbredelse. Jkke heller kand disse Rigets dyrebare Eiendomme lidt nok ringe
agtes og misbruges, saasom naar de mangle den høystfornedne Aftræk, og i
Hensigt til andre Lande, hvor Handel og Fabriqver florerer, falde alt for lavt
i Priserne, anvendes til Overdaadighed iblant os selv, og gives i Mængde
til saadanne Mennisker, som ikkun ere Staten til Byrde, hemmer Udførselen,
opfylder Landet med Tiggere, trykker de Arbeydsomme, og saaledes paa man¬
ge Maader hindrer Landmandens Opkomst og Folkets nyttige Formeerelse.
§. II.
Men for at giøre disse Satzer noget tydeligere, skal jeg underdanigst
udbede mig Tilladelse af et par Anmerkninger over den danske Almue i Kiøb¬
stæderne og paa Landet, den jeg deeler i 2de Classer, den Flittige og Lade,
overladende mine høye og kyndige Læsere, om samme i noget og hvor meget
kand passe sig paa vore Brødre de Norske.
Naar vore egne og fremmede Skribentere tillægge den danske Nation
en Tilbøylighed efter at leve vel, og giøre sig de mageligste Dage mue¬
ligt, kand man uden Restriction lige saa lidet nægte det første, som tilstaae det
sidste.
Thi omendskiønt Bonden paa sine Stæder, hvor Hoveriet og Udgifter¬
ne ere saa store, at han for samme at bestride, maa angribe sin og sines nød¬
tørftige Mund=Portion, kand have det tyndt nok, og i henseende til hans
strænge Arbeyde alt for tyndt; saa lever dog Almuen i Almindelighed her til
