§. 12.
Man seer heraf, den rette og sande Aarsage, hvorfore Aars=Løn, Uge=Løn
og Dagløn, in Summa all Slags Arbeids=Løn, uden for de sluttede Lauge, her i Ri¬
get, er høyere, naar Levnets=Midlerne ere lette, og lavere naar Levnets=Midlerne
ere dyrere, nemlig fordi at flere Hænder unddrage sig Arbeidet i de gode, og flere
tage fat derpaa i de dyre Aar. Saaledes, for Exempel, saae man i Aaret 1758. da
en Skieppe Rug kostede3 Mark a Skilling 5 a 6 at løbe som om Kap, med Lærre¬
der, Vadmel, stribet og anden hiemgjort Tøy &c. imod hver Mand seer i Aar, da Ru¬
gen koster 14 Skilling Skieppen og endda var Tøyet bedre, og bedre Kiøb endnu.
Ligesom det og, saa længe der er minde til, har ved Træskoe=Mageriet, et
vitløftigt Haandverk her i Riget, været en uadskillelig Følge som aldrig har
feylet, at naar Rugen har været læt, har Træskoene været dyre, og naar
Rugen har været dyre, har Træskoene været got kiøb.
Og det er ikke her allene, det saaledes gaaer til, andre Lande af unge¬
fær samme Beskaffenhed, har det vel ikke bedre. J forbem= dte Aar 1758. da
Kornet var dyre i det Mekelnborgske, kunde man derfor have et Pund spun¬
det Uldgarn Netto for det samme, som man i Almindelighed her giver til
Spindløn, men see! nu Prisen paa Kornet er falden, er Prisen paa Garner
stegen.
Thi det har sig med Levnets=Midlernes Priis i et Land der avler dem
selv, som med Loddet paa et Uhr, gjør man Loddet for læt, faaer Uhret saa
seen og langsom en Gang, at det hver Minut vil falde i Stade, om ikke Uhr¬
magerne bestandig er over det, for at holde det i en Slags Bevægelse, som han
dog med Fortrydelse, seer ikke at være til den intenderede Nytte, giør man
Loddet for tungt, løber de svage Hiul og Takker fare for at brækkes, men
giv Loddet den tilbørlige Vægt, og see saa, om ikke Uhret og hvert Hiul i
Uhret, skal gaae som af sig selv, og holde en nøyagtig, jevn og munter Gang,
V. Deel.
