74
uden at Uhrmageren skal have nødig, dermed at giøre sig nogen synderlig
Uleylighed.
§. 13.
Spørges her, hvad man forstaar ved den saa oft nevnede Landets Pro¬
ducters og Levnets=Midlernes tilbørlige Priis, da spares: at naar man und¬
tager den guddommelige Bestyrelse, er der ingen uden Deres Kongl. Majest.
selv og høye Raad, i sær det til den Ende allernaadigst indrettede General=Lan¬
dets Oeconomie og Commerce=Collegium (der kiender alle Deelene i Stats¬
Legemet, veed hvorledes de virke i og paa hverandre, og i hvad Sammenhæng
de staar med Fremmede) i Stand, samme til nogen Vished at bestemme.
Var det tilladt at fremføre sine ringe og ufuldkomne Tanker derom,
kunde man sige saa meget, at danske Heste, Stude og Svin, aldrig kand bli¬
ve for vel betalte, og at der aldrig uden i Tilfælle af smitsom Syge, skal gaae
saa mange af dem udaf Riget, der jo skal blive nok tilbage, baade til publiqve
og privat Brug, fordi at i den samme Mængde de udgaae, i den samme og
større Mængde blive de igien tillagde, og saaledes vice versa. Tale nogle
undertiden i en anden Tone, skeer det af Grunde som aldeles ere fremmede for
det almindelige.
Men om Korn= og Fede=Vahre, skal jeg af Frygt for, at sige enten
for lidt eller for meget, ikkun sige dette: at siden Holland med saa god Skiel
forestilles os som et Mynster, i Handel, Seilads, Fabriqver, Haandverker
og Nærsomhed, hvorfore da ikke ogsaa i Levemaaden og Prisen paa Levnets¬
Midlerne, af hvilke den kiøber de 9 Deele hos Fremmede.
Hvordan meener man det ville gaae os, om vi som Holland, skulle be¬
tale3 gange saa meget for vores Føde, som ellers sædvanlig? Monne Virk¬
ningerne ikke efterhaanden ville blive disse, at vi fik finde os i, at give vor Over¬
daadighed, Ladhed og dyre Arbeyds=Løn for evig deres Afskeed, legge Haand
