7.
at foretage den eller den Markgierning en vis Dag, har de fidste ingen Tiid
dertil, men ofte nogle Dage ja en heel Uge tillige, maa lade deres Jord ligge
upløyed og ubesaaed. Høsten kommer, de førstes Korn er moed, de sidstes
grøn, de første gaaer ud at høste, de sidste søger Hov=Gaarden, endelig kalde de
første Tiendetageren til Byen, de sidste har hverken Folk, Hæste eller Vogne
hiemme, men som oftest maa søge til andre Byer om Hielp, for at faae alle
3 Tienderne bort, undertiden hver sin Vey, de første som har alting ved Haan¬
den, ager deres Korn ind, de sidste maa lade deres staae, slides og opædes af
de andres Creaturer, ja ofte fordærves af Regn og Uvær, og saaledes med
Suk see Frugten af et heelt Aars Slæb og Arbeyde for en Deel Spildt. J
andre Byer, hvor de til deels ere frie og til deels giøre Hoverie til 2 eller 3
Hoved=Gaarde, kand de heller ikke blive enige eller samlede om, at Pløye,
Saae, Høste eller indage paa engang.
Og dømme saa hvad Forskiel der kand og maa være i disse Bønders
Tilstand.
At Hoveriet aldeles blev afskaffet og Hoved=Gaardenes Marker til
Bønder udlagt, ville gandske vist merkelig forbedre de Bønders Tilstand, som
ere for faae om Hov=Arbeydet, har et strængt Herskab, og leve i Fællig med
andre som ere frie, naar Arbeyds=Pengene derimod ikke blev sadt dem for høyt.
Men for dem som have et taaleligt Hoverie, et raisonabelt Herskab og som
paa deres Vide eller Grandstevne, ikke dependerer af andre end dem selv, ville
Fordelen ikke være saa meget stor som nogle holde for
Tager man dernæst i Overveyende at Hoved=Gaardene ere de rette
Oplags=Stæder og Forraads=Huse, hvor den beste og anseeligste Deel af
Rigets Formue, Korn, Hæste, Stude og fede Vahre, avles, tillægges,
optages og conserveris, enten til Rigets eget Brug eller Forhandling ud af
Riget, at disse Rigets=Eyendomme naar Hoved=Gaardene bleve nedlagde til
