80
deels vilde tabes, til deels tabe deres Priis, og at det i sær ville være ude med
den Jydske Hæste= og Stude=Handel, naar der var ingen visse Gaarde, hvor
samme af rette Art, og i fornøden Mængde, kunde optrækkes, samles og af
Fremmede søges. Saa vil man uden Tvivl falde paa den Slutning: At det
Skrit som blev gjort til Hoved=Gaardenes Nedleggelse, ville være et af de
meget farlige og røre Staten paa det ømmeste Stæd.
Hvad man herved med Sikkerhed synes at torde ønske, og giøre sig
Haab om, skulle være til Nytte, var:
I. At Hoveriet over hele Riget maatte sættes paa en vis og taalelig
Fod, saaledes at enhver Bonde efter sin Gaards Størrelse, kunde vide hvad han
fra Aarets Begyndelse til Aarets Ende havde for sit Herskab at forrette.
2. At Deres Kongl. Majestæts allernaadigste Forordninger om Fællets¬
skabernes Ophævelse, efter yderste Muelighed, maatte bringes til Execution,
at Byerne nogenlunde kunde blive samlede under en Eyere, og Beboerne
nyde lige Skiebne med hverandre, enten i Frihed eller taalelig Hoverie.
Jmidlertid vil denne høystnyttige Anstalt, særdeles i Nørre=Jydland, lide et
stort Anstød i den Punct: At nogle af de Bønder som skulle omvexles giøre
Hoverie, men andre af dem ere frie e. g. A. og B. blive enige at udskifte hver¬
andre af Fællig, A. har nogle Strøe=Bønder i de Byer, hvor B. er største
Lods=Eyere, men de giøre Hoverie og kand ikke mistes fra Hoveriet B. der¬
imod har andre A mere beleilig liggende Bønder, som han vil overlade imod
hine, men de ere frie, og kand imod Loven, og deres Fæste=Breves Jndhold,
ikke tvinges til Arbeyde, her standser Sagen, og en Umuelighed legger sig
i Veyen, som paa ingen Maade er at ændre, med mindre det allernaadigst
maatte behage Deres Kongel. Majestæt at ophæve Fæste=Brevene i den Punct
og endelig.
