90
regulare, enten de haver flade eller krumme Omsvøbe, hvilken Størrelse langt
differerer fra Størrelsen af Corporets Omsvøb, og endnu langt mere Afviger
fra Størrelsen af de Linier tilsammentagne, som indslutter Omsvøbet, foruden
mangfoldige andre Ting, angaaende Beskrivelse, Forvandling, Sammen¬
settelse, Fradragelse, Formerelse og Deling paa adskillige Maader, med Linier,
Figurer og Corpora; og alt dette med faste og uryggelige Grunde at bevise.
Dette er altsaa uden Tvivl et vigtigere Arbeyde, end med en Alen, at maale
Lengden af et Stykke Lærredt.
§. 2.
Der er ikke noget i den hele Geometrie, som forekommer de Ukyn¬
dige i denne Videnskab, mere underlig, end at man med Vished og accura¬
tesse kand maale Størrelsen af Distancerne, som er imellem de Stæder, hvor¬
til man ikke kand komme; dette holde de at være en Sag, som er plat umue¬
lig, og kalder det en Gietning eller Gisninger: Ja de vil giøre nesten heele
Mathematiqven til lutter Gisninger: Men disse Domme ere af samme Art
og Beskaffenhed, som den blindes, om Farverne. Ney! udi Mathemati¬
qven bruger vi ingen Gisninger eller Gietninger; men klare og rene For¬
klaringer, Grundsetninger, Lære=Regler og Værk=Stykker, som stadfæstes
med tydelige og uomstødelige Beviser. Jeg maae med Billighed tilstaae, og
sige det samme, som Professor Kruger i Begyndelsen af hans Anmerkninger
over Baron Wolffs Geometrie, taler, hvor Ordene lyder saaledes: Reine
Gleichnisse, keine Aehnlichkeiten der Worte, keine Muthmaszungen
und Hypothesen sind jemals in der Geometrie Mode gepesen. Nein,
richtige Erklarungen, uberzeugende Bemeise, eine naturliche Ord¬
nung und vollkomne Uebereinstimmung sind jederzeit die Kennzei¬
chen eines achten Geometers geyesen. Hier giebt es keine Secten,
keine Widerlegungen und Controversien, keine Verlachung des
