101
Plads, hvorpaa Jnstrumentet ligger; man finder da Størrelsen af Distan¬
cen ad, som følger: Efter at Jnstrumentets Middelpunkt er lagt paa Punk¬
ten a, omdreyes det paa samme Punkt saaledes, at man igiennem Sigthul¬
lerne g og h kand see den antagne Sted d; dernest maa Jnstrumentet ligge
gandske stille, imedens man dreyer Vinkelhagen anm saaledes, at man og
igiennem Sigthullerne I og m kand have Steden d udi Sigte, saa udviser de
Tal der ere skrevne paa den Tverlinie, som gaaer fra den Punkt o (hvor Vin¬
kelhagens Side a n og Rectanglens øverste Side bc overskiære hinanden)
hvor mange Roder, Fødder, Tommer, og Gran Distancen a d indeholder,
hvilket klarlig og tydelig er bleven beviist udi §. 6., saa ingen videre Bekræftel¬
se udfordres. Altsaa kand man da med dette Jnstrument, uden Regning, og
foruden at drage nogen Linier, meget beqvemt finde Størrelsen af Distancen,
som er imellem et antagen Sted paa Marken, og et andet Sted hvorpaa man
er, som tilforu er bleven meldt udi §. 4.
§. 8.
Fremdeles maa nu spørges, hvorledes man med dette Jnstrument kand
maale Størrelsen af en perpendicular Høyde? Lad be(Fig. 4.) være en per¬
pendicular Høyde, hvis Størrelse man begierer at vide, og a en antagen
Plads hvor Jnstrumentet er: Først maales Størrelsen af Grundlinien ac
(§. 7.), og paa Papiir drages en ret Linie af (Fig. 5.), hvis Størrelse man
giver lige saa mange smaae Roder, Fødder, og Tommer paa en geometrisk
Maalestok abed (Fig. 6.), som Grundlinien a c (Eig. 4.) indeholder af de
virkelige: Dernest maales Størrelsen af Vinklen bac, hvortil tiener den hal¬
ve Cirkel geh (Fig. I.) paa Jnstrumentet, som er inddeelet udi 180 Grader;
thi naar Jnstrumentet er stillet vertital, Grundlinien gh paa Jnstrumentet
ligger horizontal, og parallel med Grundlinien ac (Fig. 4.), dreyes Vinkel¬
