103
Maal paa den bemeldte Maalestok, som Distancen cb indeholder af de virke¬
lige: Naar man nu paa Papiret drager Linien de, følger efter geometriske
Lære=Regler, at Trianglen def paa Papiret, haver lige Skikkelse med Tri¬
anglen a be paa Marken; og eftersom enhver i sær af de tvende Linier fd og
fe paa Papiret ere givne lige saa mange smaae Roder, Fødder, og Tommer
paa den geometriske Maalestok a bed (Fig. 6.), som de til samme svarende Li¬
nier ca og cb paa Marken indtager af de virkelige, saa maae og uden Modsi¬
gelse Linien d e paa Papiret indbefatte det samme Antal af de formindskede
Roder, Fødder, og Tommer paa Maalestokken, som den begierte Størrelse
af Distancen ab paa Marken indeholder af de virkelige.
§. 10.
Til Slutning vil jeg kortelig give min Betænkning tilkiende om mit eget
udfundne Jnstrument, som følger: At en liden Feyl, som bliver begaaet ved
tvende rette Liniers Stilling imod hinanden, som skal overskiære hinanden i
meget skakke Vinkler, kand forvolde en stoer Forfalskning; og at denne For¬
falskning maa blive jo større og større, jo mindre Skiærings=Vinklerne ere,
og den begangne Feyl er en og den samme, det haver jeg gandske udførlig og
tydelig beviist i min Tractat handlende om en af mig udfunden geometrisk Me¬
thode til Soel=Skivers Forferdigelse. Heraf maa altsaa følge, at naar man
i Henseende til Distancers Udmaaling skulle begaae nogen Feyl, bliver den
Forfalskning, som Feylen forvolder, jo større og større, jo mindre den an¬
tagne Grundlinie til Udmaalingen er at ansee imod den forlangte Distance;
og derimod jo mindre og mindre, jo større Grundlinie man haver antagen imod
Størrelsen af Distancen, naar Feylen er bestandig lige stor, saasom Størrel¬
sen af Vinklen der staaer imod Grundlinien maae tiltage og aftage med Grund¬
Linien, naar Distancen er en og den samme; men ikke i samme Proportion,
