105
Triangel med hinanden, hvis Hypothenu sa er Distancen imellem Solen og
Jorden; og følgelig maae være den største Side udi Trianglen, efter geome¬
triske Lære=Regler. J Henseende til Fix=Stiernernes Distance fra Solen og
Jorden, da kand vi Jndbyggere her paa Jorden, dertil ikke udvælge større
Grundlinie end Diametren udi Jordens Bane, hvilken imod Fix=Stiernernes
Distance fra Jorden, er ikkun meget liden; thi de tvende rette Linier man
kand forestille sig at gaae fra Enderne af Middel=Linien udi Jordens Bane,
og møde hinanden udi Middelpunkten af en af de nærmeste Fix-Stierner, saa¬
som Sirius, giøre saa overmaade liden en Vinkel med hinanden, at samme
Vinkel neppe indtager 2 Secunder, som kand sees af min Tractat, kaldet
Mathematiske og Physiske Betænkninger over Cometer. Jndbygger¬
ne udi Saturno synes altsaa i dette Tilfælde at have nogen Fordeel frem for
os her paa Jorden, saasom Diametren udi Saturni Bane omkring Solen
er henimod ti gange saa stoer, som Jordens Banes Diameter; og altsaa i
Henseende til at finde Størrelsen af Distancen, som er imellem vores Syste¬
ma, og de nærmeste Fix=Stierner, kand udvælge dem en langt anseeligere
Grundlinie end vi her paa Jorden; men imod Fix=Stiernernes store Distan¬
ce fra vores Systema, er dog alligevel ikkuns overmaade ringe at ansee. Det
er da en afgjort Sag, at dersom der med dette Jnstrument i Henseende til at
udmaale store Distancer paa Marken, blev begaaet en liden Feyl, maatte
samme forvolde en stor Forfalskning, saasom her bestandig til alle Distancer,
enten de ere korte eller lange, ikke kand haves større Grundlinie, end 6 geo¬
metriske Fødder, nemlig Størrelsen af Vinkelhagens Side an (Fig. I.).
Derimod naar Jnstrumentet er accurat forferdiget, og udi Operationen ikke
V. Deel.
