126.
Korn, hvilket satte mig i Forundring, men da jeg fornam, hvorledes de 6 4
7 Aar i Rad, efter een Giødning paa sine Steder avler det samme Land, kunde
jeg forstaae, at tilsidst og var at vente ringe Korn i saa lenge udpidsket Land.
Da vi endnu stode i Communion her i Byen, og havde Ager om Ager,
saaede vi Landet i 4 Aar, da det fik 3 Aars Hvile, nu siden det er udskiftet,
besaaer jeg mit Land ikkuns i 3 Aar, men lader det hvile i 4. da jeg dog bekom¬
mer mere Traver, og et par Skiepper mere af Traven. Derved har først mere
Korn, dernest bespares den 4de Part af Arbeydet og Sæde=Kornet; og for
det zdie har mere Land at lade Creaturerne gaae paa, eller og at bruge til
Høe, saa jeg kand underholde mere Fæ som tilforne. Ja min Græsning er
saaledes forbedret derved, (skiønt det synes utroeligt,) at jeg nu bedre kand
græsse 20 Nød paa samme Grund, end som jeg før kunde græsse 15 Nød.
Forfarenhed er mit Vidne.
Disse øyensynlige og haandgribelige Fordele, har jeg gjort Forestilling
om ved Leylighed i en og anden Bye, men mange vil dog absolute blive ved
deres gamle Vane, andre tage imod Raison, men kand ikke trenge igiennem,
fordi een eneste Mand kuldkaster ofteste det som var til almindelig Beste. Det
almindelig Svar man faaer er dette: Deres Forfædre har faaet Føden, de
faaer den vel ogsaa uden nye Paafund.
Jeg finder Byer, som har meget at giøre med Gierder at lukke, og
bruger nogle 100 Læs dertil, som med levende Gierder kunde komme til rette,
sig selv og deres Efterkommere til megen stor Fordeel. Endskiønt nu disse
levende Gierder synes mere og mere at komme i Brug ved Skov=Siderne,
saa staaer dog endnu mange i den Tanke, at det er en Umuelighed, hvor
Grunden er høyere og sandigere. Men naar Podningerne blive kort afhug¬
gen, og ey sat oven i Digerne, men legges neden ved Jorden, hvor en Grøfte,
er kastet, lader det sig paa de fleste Steder giøre, og kand lykkes undertiden
V. Deel.
