132
Jeg maae før jeg slutter disse ringe Anmerkninger, endnu tale et Ord
om den forommeldede saa kaldede uduelig Grund, som vel torde blive en Sag
af Vigtighed for Rigets Jndvaanere. Jeg setter det for ud, som bekiendt,
at Sommer=Pløyningen er saare profitabel baade paa Geest og Mersk¬
Land; Jorden bliver deraf muldig, saa den bedre tager imod den Frugtbar¬
hed som kommer af Luften og Solen, Ukrudet dempes ved den idelige Om¬
pløyning, saa at Sæde=Kornet allene benytter sig af Jordens Fædme, hvori
ellers Ukrudet vilde tage sin Andeel, saa at naar Tiid og Leylighed vil tillade
det, saadan mange Gange igientagen Pløyning, i sær, naar Harven hver
Gang kommer efter Pløyningen, ey skal fortryde en Land=Mand.
Men jeg har og erfaret, at en mose agtig og vaad og ringe Engbond,
uden Pløyning kand give Korn, og derefter blive langt beqvemmere til Høe.
J følge af en Efterretning, som jeg fik fra Uge=Sogn imellem Tønder
og Flensborg, har forleden Aar gjort følgende Prøve: Jeg lod en Geøft ka¬
ste igiennem et Stykke Eng, 3 Allen breed og 2 Allen dyb. Siderne af Grøften
gaaer perpendiculair, og ikke skraae til, for at vinde saa meget meere Jord.
Det som blev opkast, blev udjevnet over et Stykke af den ringe Eng, som
havde 6 Skar eller 18 Allen i Breden;
Grundens Beskaffenhed var denne, det øverste Sped eller halv Allen,
var Mose=Jord; det som fandtes nest derunder, var haard Leer, det tredie
Sped var grovagtig Sand, alle disse Sortementer blev udbred iblant hin¬
anden over Jorden, da det var udspred kom en liden Giødning derpaa, saae¬
de siden tre en fierdendeel Skieppe Havre, af den Sort, noget sildigere som
