146
erne, hvilke dog Naturen ligesom indbyder os til at drive høyere, ey heller vil
jeg melde om Bierg=Værkerne uden for saa vidt, at deres velgaaende beroer
paa Skovenes Beskyttelse. Skovene skal derfor være Jndholden af følgende
korte Anmærkninger. Give Gud, at samme maatte opvække nøyere Efter¬
tanke i denne for Kongen og Landet høystvigtige Sag! Vi mangle ey paa Lo¬
ve og Forordninger angaaende Skovenes Hugst og gode Behandling, men
til hvad Nytte, naar de ey blive efterlevede.
Jeg har nyelig gjort en Reyse hist og her udi den østre og vestre Deel af
Norge, men hvor har det ey smertet mig at see, tvertimod vor patriotiske Kon¬
ges befalinger, Eeg= og smaa=Last udført i heele Skibs=Ladninger, i Besyn¬
derlighed fra de smaae Stæder, ey at tale om, at næsten hvert udgaaende Skib
paa Dækket samt i Røst og Kløv, bliver forsynet dermed paa deres Vey forbi
Udhavnene.
Naar jeg paa min Reyse kom til noget Saug=Brug, saae jeg næsten
ved et hvert med Forundring den Mængde af undermaals, kroget, eller qvi¬
stet Tømmer, som laae fremvæltet for at skiæres til Bræder, der for sin Ring¬
hed skyld, bliver solgt for en skammelig Priis udenlands. Spurte jeg Ejerne,
hvorfor de kiøbte saa slet Tømmer? fik jeg dette almindelige Svar: Man kand
for den store Bielke=Hugst, næsten ikke faae kiøbt andet. Fremførde jeg der¬
paa Forordningen som forbyder Bielkers Hugst i Circumference af Saug¬
Brug, sagde man: hvo tør vove at udstaae vidtløftige Processer derfor.
Spurte jeg videre om vedkommende Øvrigheds Personer og Kongelige
Betientere ey tage sig denne Sag an? svarede man mig ved at løfte paa Skul¬
drene, og jeg tænkte: HErre Gud! hvor længe skal saadant dog vare? Sko¬
