152
troqvere eller for Vahre modtage Vahre, men jeg troer dog, det ey alle¬
tider saaledes gaar til; thi man hos en Kiøbmand kand afsætte sine Vahre,
men derfore hos en anden maa tilhandle sig, hvad man igien vil have og følglig
det sidste med contant betale; hvilke Penge man kunde hiembringe; og kunde
da heraf gierne falde det Spørsmaal, om det end for Norge er saa ugiørligt
eller at det kand være saa skadeligt og fornærmeligt i deres Negocie, om de
paa nogen Slags Maade bleve indskrenkede og holdte til at forsiune sig med
deres behøvende Vahrer, fra de udi Dannemark oprettede og i Gang komne
Fabriqver? Vilde man indrette sit Svar efter den private Interesse for
enhver, saaledes, som enhver kand indbilde sig den, da de fleste gaaer efter
det, de ere vante til og de seer at kand have sin Fordeel af, og for Resten bry¬
der sig ikke om, hvorledes at det gaar med det Publiqve eller Almindelige. O!
saa frygter jeg for, at af denne egennyttig seende vilde tænkes, at intet skade¬
ligere kunde paafindes eller sættes i Værk, men naar man kun vilde kaste Øye
paa Grunden og Aarsagen, hvorfore det saaledes agtes, saa skal man let fin¬
de, hvoraf det kommer sig. Jeg troer enhoer, som enten selv udfører eller
lader udskibe af Rigets Producter, hvilke ikke allene ere saa mange Slags,
men endog saadanne, som for andre Steder maa kaldes nødvendige og følgelig
alletider afsætlige, naar ellers ikke Mængden af Tilførsel skulde giøre dem
enten ikke alt paa engang at kunde modtages, eller og kand forringe deres Priis,
maa tilstaae, at de, paa de Steder, hvor de samme henbringer, ey alletider
ere forbundne dennem paa troqvere at afsætte. Nu paa endeel Steder er det
vel fornøden og got, at slig Handel kand skee, nemlig hvor man maa forsiune
sig igien med de fornødne Vahre, som Landet kand tiltrænge, saasom fra
Frankerige med Salt, Vine &c. og fra Øster=Søen med Korn=Vahre for
de Nordenfieldske Steder, men her tales ikke om saadanne fornødne Vahre,
men de, som henhører til Fabriqve=Væsenet og med dennem mener jeg at man
ikke alletider ligger under saadan Forbindlighed; thi det vil være Vahre,
som man altid maa tilhandle sig af andre, end de, som egentlig med vort
