156
gen en brav Mands Barn, hvis Brød er knap skaaret, sig ey med deres Fa¬
briqve kunde ernære og hvilke i mange Oeconomiske Huser selv arbeydes, og mon
Landet ved deres Forbud fra fremmede Stæder noget vilde lide. Principium
grave. Men man skulde see, Udfaldet snart at svare til Haaber. Det fik
ikke at hielpe, at det i Førstningen vilde komme til at staae noget dyrere, men
sligt er almindeligt med alle Ting, som begyndes og ved Tiden falder af sig selv.
Disse er da kun faae patriotiske Tanker og som vel vil finde megen Mod¬
sigelse. Er det saa og, at de agtes værdige at komme for Lyset, saa var det
at ønske, at de maatte give Anledning for nogen til nøyere Tanker, og da fik
Publicum at see, hvorvidt de maatte agtes sande eller ey og hvorvidt Sagen
i sig selv var giørlig eller ikke. En stille Søe er skadelig. Og da os nu er
givet Frihed at fremkomme med store Tanker, saa er det vi skal faae at see,
hvad os mangler og hvad det er, som kand rettes. J almindelige Lands Jnd¬
retninger er det aldrig saa, at nogen Privat hans Interesse jo maa røres, men
naar den kommer in Collisione med det almindelige, er det vel ey mindre
end billigt, at det private bør vige for det almindelige. Det gielder allene,
at vi kand lade kiende, at have ret patriotiske Hierter og ikke alletider at være,
som Tienere og Trelle for Fremmede, hvilket ufeilbarlig til denne Tiid i en
høy Grad vil sees, naar allene maatte giøres en Balance, af hvad af vore
Producter aarlig udføres, og hvad igien til Consumtion og Forbrugelse indfø¬
res, med hvilket om Publicum aarlig maatte fornøyes, de selv kunde see, hvad
Negocie de ofte førdte, og deraf maaskee lære at blive ret Patrioter og nærmere
giøre Reflexioner paa det almindelige; ja de som ved Handelen aarligen kunde
aflegge nogle tusinde Rdlr. kunde opmuntres til at anvende samme til Fabri¬
qver og andre nytttge Ting, i steden for at de af mange forgaae i Overflødig
hed. Nu er vor Tiid at vi ret kand vise os at være Patrioter
Norge den z i Mart. 1759.
jot.
