182
og Enge, og derhos tillige anføre de Merke=Tegn, Landmanden, gemeenligen,
tager af Land, Vand og Luft o. s. v. til forud at vilde vide Veyrligets For¬
andringer, for deraf at see, hvorvidt samme ved idelige Jgientagelser kunde væ¬
re at lide paa.
Sandeligen, naar saadanne Observationer i 3 a 4, jeg vil ikke sige
flere Aar, bleve samlede, og holdte mod hverandre, kunde deraf giøres saa
gode Regler, som i mine ringe Tanker, vare mere paalidelige for Landman¬
den, end de ellers brugelige calendariske Prognostica. For at giøre en liden
Begyndelse og Forsøg hermed, er det jeg i afvigte Aar 1759 haver holdt et saa
nøyagtigt, som mueligt Register over de indfaldne Vinds og Veyrs Foran¬
dringer baade Nat og Dag, samt anmerket et og andet derhos, som til sam¬
me Sags videre Oplysning kunde behøves. Jntet fortryder mig herved mere,
end jeg intet rigtigt Barometrum og Thermometrum eyede, hvis Forandrin¬
ger jeg saa gierne, som jeg vilde, kunde anført under sin Rubriqve. Øye¬
merket, hvori jeg haver holdet dette Register, er, nest almindelig Nytte, at
see baade hvorvidt Juule=Merkerne eller Veyrliget paa de tolv Jule=Dage fra
Jule=Aften inclusive at regne, (af hvilke Bønder særdeles i Norge, giør saa
meget Væsen) kand have Jndflydelse i Veyrliget i Aarets tolv Maaneder, saa
og at bringe i Erfaring, hvorvidt andre Merke=Tegn, som Bønder pleye fra
gammel Tiid at give Agt paa, som Forbud til Veyrligets Beskaffenheder i
Aarets efterfølgende Tider, kand holde Stik, hvorom jeg til Slutning skal
anføre noget i de almindelige Anmerkninger. Hvorvidt nu Veyrliget i hver
Maaned, her i dette Aar retter sig efter sit Julemerke, nemlig en Døgn til
hver Maaned, overlades Læseren efter Jndsigt at dømme af deres Sammen¬
ligning; men hvad Vindene angaaer, da seer enhver lætteligen, at, ligesom
Vesten=Vindene have prædomineret nesten i alle Juledagene, saa har de og
mestendeel havt overhaand i alle Aarets Maaneder.
