196
blant de Ting, som forekom, der kunde være Agtpaagivenhed værde, var en
Leer=Grav, eller retter Leer=Bakke ved en Bye kaldet Aagaard, omtrent 2 Mi¬
le fra Colding. Ved første Øyekast saa jeg, at Bakken indeholdt en Mæng¬
de blaat, eller rettere hvidt Leer; efterdi det vel syntes blaat i Jorden; men
bliver hvidagtigt, naar det har ligget i Luften og er blevet haart; Jeg steeg
fra Hesten, og betragtede Leeret, som var temmelig fiint og feedt, dog ikke saa
fiint, som de Arter, jeg paa andre Stæder deels har funden, deels seet af
dette Slags Jord; det laae i horizontale flade Skiver, indsprængt med smaa
Kriidstene; jeg prøvede strax noget deraf med Skeedvand, som jeg til den En¬
de gierne fører med mig, hvor jeg reyser, og befandt at det brusede og skumme¬
de paa den Maade, som jeg derom tilforne har anført i Magazinets fierde
Part. Da jeg nu var forvisset om, at dette, skiønt noget grove Leer, virke¬
lig var Jordmarv, eller en til lige Nytte virkende Materie, thi Kride og or¬
dinaire Leer, sammenblandet, giør, som jeg i min forige Afhandling om Jord¬
marv harsviist, en god Jordmarv, talede jeg med nogle af Mændene i be¬
meldte Bye derom, som vidste ikke at bruge dette Leer til andet, end kline, el¬
ler smedde deres Vegge med, og det med saadan Agtsomhed, at, naar der spil¬
des noget deraf ved Veggene, skufler de det reent af Gaardene af Frygt, at
det skal komme iblant Giøden og paa Agren; saaledes strider den stakkes en¬
foldige Bonde tit mod sit eget Beste. Da jeg nu forsikrede dem, at dette
Leer var en virkelig Liim eller Jordmarv, og god Giøde paa gammel og suur
Jord, naar den sparsommeligen, og paa den Maade, som jeg da forklarede
dem, blev brugt; ville de neppe troe det, lovede dog at giøre Forsøg dermed.
End videre, da jeg faae, at deres Græs= og Korn=Mark i den Egn var over¬
