200
groet med Morgenfruer, eller de, saa kaldede, onde Urter, forvissede jeg dem
om, at, dersom de vilde bruge, men ikke misbruge dette Leer, det er: udstrøe
det tynt paa saadan med onde Urter overgroet Jord, og siden dyrke den vel,
skulle dette, ellers saa sterk overhaand tagende, Ukrud forgaae, hvilket de og
sagde sig at vilde prøve. Denne, i mine Tanker rare, oeconomiske Anmerk¬
ning haver jeg ikke af egen Forfarenhed, eftersom jeg ikke eyer saa megen Jord,
jeg kand sætte min Fod paa; men fra en vis god og kyndig Landmands Haand,
som jeg corresponderer med, hvilken har forsikret mig, at han, efter mange
andre, forgieves gjorde Forsøg, ikke har fundet noget Middel sikkrere til at for¬
drive onde Urter med, end Liim eller Jordmarv.
Det øvrige, som forekom mig, er af mindre Betydenhed; og røre ik¬
ke de practiske Deele af Oeconomien. Dette observerede jeg dog, at paa den
store Hede, kaldet Porup=Hede paa 3 a 4 Miles Strekning mellem Klod¬
Mølle og Nørre Sneede, hvilken ikke er bebygget uden med nogle faae eeneste
Stæder, som dog ligge meget langt fra hverandre, kunde være god Leylighed,
for Colonister, efterdi der ey allene er Dale med Vand og god Jord, men og
vidt begrebne Moser, som nu er kun en Bolig for vilde Dyr, hvilke man seer
der gaae i Flokke=Tal.
Dette maae jeg herhos melde, som noget besynderligt i Naturen, at
ligesom der gaaer en Sand=Revl eller Ryg fra Norden til Synden giennem he¬
le Jydland, om den gaaer længere, uden at blive overbrudt, veed jeg ikke,
hvilken 4 a 5 Mile, norden fra Colding bøyer sig lidet af fra sit sædvanlige
Strøg, vester paa giennem Randbølle Hede og saa videre, saa sees og mer¬
kes ogsaa en Strekning af Steen at løbe giennem Jylland fra Nordvest til
