212
stre ret, saa længe som de Lærde allene speculere derover og skrive derom, og
den enfoldige Landmand derhos bliver i sin Vankundighed og Enfoldighed.
Hvorledes kand altsaa Vankundigheden i de oeconomiske Videnskaber
hos den gemene Landmand best fordrives? hvorledes skal de nyttige Opda¬
gelser, som den Lærde giør, blive Bonden paa den letteste og beqvemmeste
Maade meddeelte, og Oeconomien altsaa ikke tracteres som en theoretisk, men
som en practisk Videnskab? jeg vil kortelig efter min Jndsigt besvare dette
Spørsmaal.
Det har i mange hundrede Aar været anseet for den lætteste og be¬
qvemmeste Maade, at underrette enfoldige Folk ved Spørsmaal og Giensvar.
Bonden har ikkun faae Bøger, læser lidet dem, og forstaaer endnu mindre af
det han læser. Nogle Bøger ere efterhans Smag, dem læser han gierne, dem
skaffer han sig gierne an naar han kand, og dem skal man vel kunde finde
hos ham, naar man ingen Bibel eller Catechismus finder. Disse Bøger
ere Kiempe=Viser, gamle Kærlinge=Fabler, Ebentyr, gamle Historier, Co¬
moedier og deslige.
Bonden, som han staaer umiddelbar under sin Herremand, saa seer
han og fornemmelig paa ham, retter sig efter hans Exempel, og lader sig
gierne underrette af ham.
Af dette, som jeg her har anført, vil jeg hidlede et Svar til det forhen
gjorte Spørsmaal. De oeconomiske Videnskaber bleve Landmanden letteste
bekiendte, naar maa gjorde et gandske kort Udtog af samme, forfattede det
som var ham nyttigst og nødigst at vide, i Spørsmaal og Giensvar, gav det¬
te korte Udtog den Titul: Samtale imellem en Herremand og sin Bon¬
de, og skienkede hver Bonde et Exemplar, og betingede sig ikkun dette der¬
ved, at han skulde flittig læse deri.
