228
Bonde, som enten ikke aarker, eller, formedelst Hindring af Stene, kand
siunke Ploven, for slet Sæde=Korn, og maa pløye og saae i Utide, naar
Jorden er sey og skiden, mere end den formuende Bondes Jorder, med dette
Ukrud betaget; Ja! du skal finde at den fattige Bonde, der endogsaa over¬
kommer at faa pløyet sin Jord, men ikke kand faae Korn i hvor slet det var,
til laans at besaae den med, skal endda høste en Mængde af dette og andet
Ukrud. Naar du nu vil legge Nota bene til det som her kortelig er sagt,
giøre dine Remarqver over hvis dig møder, og derom correspondere med
mig, skal du snart blive overbeviist om min Satzes Rigtighed, at af Jntet
kand komme noget, og dette maa være nok talt om den første Post, indtil vi
samles, da jeg vil giøre mig en Fornøyelse, uden at giøre dig kiedsommelig,
at demonstrere dig dette vidtløftigere og tydeligere. Jeg begiver mig altsaa
til den anden Post, og da først og fornemmelig recommenderer dig at rense
din Jord for Stene, paa det at du desdristigere kand siunke Ploven, giøde
Jorden i fugtig veyrligt ved St. Johanni Tiid, og strax Rispe, dernest pløye
den første Gang i tørt veyrlig imod Martini, anden Gang ligeledes i tørt veyr¬
lig først in Aprili, derpaa fælder du den det jevneste du kand, og endelig naar
Tiid kommer, og Jorden er beqvem, udstrøer du Sæden og pløyer den ned
med en Plov efter min Model, og med een Træe=Harve tinter den engang
paa Langs; Vil du indvende at du ikke kand overkomme at pløye Jorden saa
ofte, fordi du har saa meget at bestride, da stræb at overkomme et Stykke til en
Prøve, og lad et andet lige saa stort Stykke ligge til Hvile, dig skal derfor ikke
afgaae noget i din Regning; Men skulde Morgen=Fruerne, ald denne Om¬
gang uagtet, endda ikke vilde lystre, men indfinde sig, Sæden til Undertryk¬
kelse, skal du derfore ikke byde dig til at luge dem af, thi det er umueligt, ikke
heller skal du brende din Foering, af Frygt for Ukruds=Frøet derved skulde
blive bragt i din Giødning og omsider i Følge dermed paa Ageren, hvilket er
