32
Kiere Broder!
su forundrer dig, udi sidste Skrivelse, over det at jeg i min Alderdom har
givet mig ind i saa vidtløftig en Avling, der udkræver meget Arbeyde
og foraarsager Uroe og Bekymring; men jeg forundrer mig meget mere der¬
over, at du i dine unge og friske Aar vil bortforpagte din Avling og slaae dig
til Ørkesløshed, du siger vel, at det allene er skeet derfore, at du desto bedre
kunde have dine Tanker rettede paa det ypperste Gode, samt at kunde have
samlet dit Sinds og Legems Kræfter, der ellers ved de med Avlingens Drift
geleidede Sorger og Fortrædeligheder, ere adspredde, og ofte foraarsager at
du med Poeten maa klage:
Jeg tænke maa paa Suul og Brød,
For mange sultne Munde,
Paa Fisk, paa Flesk og Slagte=Nød,
Ja! som en fattig Bunde:
Paa Ploug og Harre, Skoul og Greb,
Paa Giersel og paa Staure,
Paa Sive=Puder, Hammel=Reb,
Paa Øxer og paa Naure, &c.
Men du maa sætte derpaa hvad Sminke du vil, saa troer jeg dog ikke
et eneste Ord deraf; thi foruden det, at Forpagteren ved Contracten saaledes
er kneben og indskrænket, at enhver ved første Øyekast indseer, at Fløden er
skummet hannem af Melken, saa at han ikke kand fortiene det tørre Brød,
men maa om et par Aar, formedelst Afgiftens Paadragelse, frafalde Con¬
