2
tracten, og efterlade dig hans Eyendele inden og uden, til Asdrag paa
Restancen, underkastende dig den Critiqve, at det ikke har været dig saa me¬
get om at giøre, paa denne Maade at forskaffe disse Folk Nærings=Middel,
fordi Konen har tient dig, som for at tilvende dig hendes Arv, og forøge
Antallet paa Betlere. Jeg er af den Meening, at det var Gud ligesaa tæk¬
keligt, om du bad og arbeyde de, ja! jeg tør sige at den Anordning og Jnd¬
retning, at Præsterne paa Landet er tillagt Avling og ikke en vis Løn, har haft
og endnu har sine viise og grundige Hensigter, hvor iblandt denne, som en
Hoved=Sag, at de end ogsaa derudi kunde have Leylighed til, ved Flittighed,
at foregaae deres Sognemænd med gode Exempler, efterdi Erfarenhed lærer,
at intet virker bedre end Exempler, og at enhver helst imiterer den han holder
pro Excelentissimo, efter Ordsproget: Qvalis rex, talis grex, følgelig
formener jeg, at Avlingens Drift er en lovlig Gierning, ja! et Kald, om
ikke en Pligt, som dermed er sammenknyttet.
Du seer selv hvad Exempler kand virke, thi hvad frugter det, at du
formaner dine Tilhørere til Kierlighed, Forligelighed, Ædruelighed og flere
slige Dyder, saa lenge du ligger i Proces med &c. Det du kalder Arbeyde,
kalder jeg Lyst, din Uroe er min Moroe, det som foraarsager dit Sinds Ad¬
spredelse, er mig en Recreation;
Døm selv! hvilket accorderer best med decorum Christianorum, en¬
ten at passere 1 a 2 Timer, hver Søgn=Dag i Marken, og ved den Leylighed,
opmuntre dine Folk og Naboer til Flittighed; foreholde dennem deres Kald,
at arbeyde saa at de kand svede; betragte den alvise Skaberes urandsagelige
V. Deel.
