238
og befundet det tienligt, ere Hænderne dog bundne paa ham saaledes, at
han ey kand udføre det i stort, til nogen ret betydelig Nytte paa sin egen Jord,
blot fordi den ligger sammenblandet med de andre Mænds i Byen, som kun
vil følge den gamle Slentrian, og blind hen bruge den Skik i alle Ting med
Jordens Behandling, som deres Forfædre har brugt for dem, uden at re¬
gardere paa, hvad derved enten vindes eller tabes, allerhelst, naar de ey strax
i samme Øyeblik kand have Fordelen i Hænderne af saadan Forandring, ja
om end nogen udfører sine Forsøg med Vanskelighed, og derved faaer sin
Jord forbedret, er Fordelen deraf ikke hans egen, som nærmere siden skal vi¬
ses, hvilket overmaade formindsker Lysten, saa at den beste Landmand bliver
ofte til sidst kied af at tænke paa nogen Forandring og Forbedring, paa saadan¬
ne Steder, hvor Fælleskab har sted, han tracterer derfor gierne de Fælles
Jorde negligent, og farer dem over med en let Haand, ligesom andre hans
Bye=Mænd, blot fordi de ligger i Fællig, har han derimod et eller andet
stykke indhegnet Jord paa et Sted for sig selv, da anvender han langt større
Fliid paa at tultivere det, blot fordi det egentlig og allene ansees af ham som
hans eget, hvilket ham selv tilhører, han selv maa raade for, og selv maa
dyrke, naar og hvorledes han vil, ja selv allene kand have Nytten af baade
først og sidst, hvorover han hverken sparer Umage eller Bekostning derpaa,
som og gemeenlig betaler sig saa vel, at saadan lidet indhegnet og i Begyndel¬
sen aldeles ringe stykke Jord, med Tiden bliver bedre og indrendter dobbelt saa
meget, som den allerbeste Jord han har udi de Fælles Marke.
Kort sagt: Fælleskab er noget af det allerskadeligste for Land¬
Væsenet, og er Aarsag til utallige Uleyligheder. Man betragte kun alle de
Ting og Anstalter i en Bye, hvor Fælleskab findes, saa seer man strax de
onde Følger deraf:
