240
af Naboerne opædt paa det ene Sted, imedens han selv tøyrer paa det andet,
som videre kand sees af det efterfølgende: Bliver end Marken inddeelt i Flæn¬
ger til Græsning, som paa nogle Steder skeer, saa er dog Fælleskabet atter i
Veyen, i det den duelige Land=Mand faaer, som oftest de andres ringe dyrke¬
de Jorde i sin Andeel til Tøyring, i steden for hans egne veldyrkede Agre, der
gives bedre Græs, falder udi andres Lod:
Havde derimod nu enhver sin Jord i alle Markene opmaalt og inddeelt
for sig selv, da skulle ingen lettelig tilsette fleere Creature, end han vel kunde
græsse, men hver ved en fornuftig Omgang have dobbelt Nytte af sit Græs.
Er det Diger, Veye, Grave og Vandledninger i og omkring en Byes
Marke, som ved fælles Arbeyde, Alme kaldet, skal holdes ved lige, da er det
en Jammer at see, hvor slet de i stand holdes, i hvor meget der end af de for¬
standige og retsindige sammesteds, drives derpaa: hver løber derfra det snareste
de kand, af Frygt at de skulle anvende et øyebliks mere Tiid og Fliid derpaa,
end de andre deres Naboer, de sidste vil ikke giøre det bedre end de første, og
altsaa bliver det altsammen ilde gjort: Faaer enhver sine visse Skifter deraf at
i standsette og vedligeholde, saa har det dog ingen Art, saa længe Eiendom¬
men er fællig, og ikke enhvers egen, som det paagielder, man gjør gemeenlig
Arbeydet falsk, uden Fliid, og hvad kand det hielpe, at nogle giør deres Anpart
deraf til Gavns, naar de andre derimod gjør det ringe? derover bliver de due¬
lige og retsindige til sidst kiede af at anvende retskaffen Fliid derpaa, naar de
andre ey vil giøre det samme, saa at de tilsidst følger Strømmen, naar de
seer, at det ikke anderledes kand blive.
Er det Gade=Jord, og andre fælles Jorde, som Byerne haver til
Overdrift, og ikke ere opmaalte og inddeelte, men ligger tik almindelig Brug,
da seer man daglig, hvor ynkelig og uforsvarlig dermed holdes Huus, man
kappes ligesom om at forderve Jorden, og uden Skaansel at afgrave den skiøn¬
