241
ne og umistelige Grønsvær deraf, til at oplukke Diger og Lukker med, hvorved
Græsningen gandske ruineres, og omendskiønt enhver seer, at det er til stor Ska¬
de, saa søger den ene dog ligesom med Fliid at giøre det grovere end som den
anden, enten hemmelig eller aabenbare, ja ofte de allermeest, som mindst ere
berettigede dertil, blot fordi det er fællig; Men hvis enhver derimod havde
sin tilkommende Deel deraf udskiftet for sig selv, skulde han strax bedre vide at
skiønne paa saadan Jords Verdie, og bedre at skaane den.
Jeg veed vel, mange ville sige, at Digerne jo nødvendig skal oplukkes
udi Landsbyerne i Jylland, paa de Steder, hvor der formedelst Mangel paa
Skove, ikke er Leylighed til Gierder at sette, for derved at hegne Korn og Eng,
og altsaa maa der haves og bruges Jord til at grave Grøn=Tørvene paa der¬
til; Men hertil svares, at dersom Fælleskabet var ophævet, og enhver fik al¬
levegne sine Indhegninger for sig selv, behøvedes der aarlig mange tusende
Læsser Grøn=Tørv mindre i hver stor Bye til Digerne endsom hidindtil, de fleste
Diger i Marken bleve afskaffede, da Jorden ligesaa vel kunde hegnes ved gode
Gryfter, hvor behov gjortes, og dernest paa de fleste Steder, om ikke alle¬
vegne indhegnes med levende Gierder, hvorved usigelig meget kostelig Jord
til Digernes Vedligeholdelse aarlig kunde spares, allermeest paa Vester=Kan¬
ten i Landet, udi Mersk=Egnen, hvor Hav=Floden om Vinteren gemeenlig rui¬
nerer og bortskylder de fleste Diger, som ere anlagte om Sommeren, hvilke
altsaa fast hvert Aar paa nye skal opsettes, til utrolig Skade for den omlig¬
gende grønne Jord, som dertil maa forbruges, i det mindste blev Jorden til
de nødvendige Diger, tagen med mere Ømhed og Forstand paa de beqvemme¬
ste Steder, hvor det mindst kunde skade, naar enhver dertil skulle grave paa
sit eget.
Gaaer man til Ager=Marken ved en Bye, da seer man noksom,
hvad Skade Fælleskabet tilføyer,
V. Deel.
