242
1.) Falder Agrene udi JJndtægterne, paa mange Steder smaa og
smalle, og saa forunderlig fra gammel Tiid inddeelte i korte Stykker og Blok¬
ke, hvilket Forfædrene ved Markenes første Inddeeling har anseet fornødent,
som et Forsigtigheds Middel, til at precavere, at den ene hverken skulde faae
mere eller mindre af hver Slags Jord, end som den anden, imidlertid bliver, der¬
udover megen Jord spilt ved de mange Furer, som udkræves til Reen og Skils¬
misse imellem Agrene, samt Plovs=Vendinger ved Enderne, hvor ingen For¬
pløyning formedelst Jordens Smalhed kand anbringes, hvoraf den meste
Deel kunde spares, foruden anden deraf flydende Uleylighed, som herefter skal
meldes, naar hver Mand fik fin Andeel paa et Sted for sig selv.
2) Findes til mangfoldige Byer nogle Jndtægter saa store, at endeel
Beboere ikke kand strække Giøden til alle deres Agre derudi, naar de forsvar¬
lig dermed skal forsynes, hvorved endeel god Jord derudi kommer Eyeren til
liden eller ingen Nytte, thi vil han af Mangel paa Giødning, lade et eller an¬
det Stykke, som er tienligt til Græs, ligge ubesaaet og hvile dislængere, hvil¬
ket kunde gavne ham for Fremtiden, allerhelst det øvrige desbedre blev giødet,
faaer han imidlertid i disse aaringer, imedens der er Korn i Tægten, fast in¬
gen Nytte deraf; thi at tøyre derpaa bliver ham ikke tilladt, om det end var
mueligt, og at avle Høe derpaa i rette Tiid, er ham en stor Vanskelighed, ja
ofte pur Umuelighed, fordi der ingen Leylighed gives ham at komme dertil og
derfra, formedelst andres omkringstaaende Korn, om det ey skal beskadiges,
førend Kornet er høstet, da Græsset imidlertid er forgroet, nedfaldet i Bun¬
den og halv unyttigt: Vil Eieren derfor have nogen Nytte af saadan Jord,
maa han nødes til at giøde og besaae den, tillige med hans anden Jord saale¬
des som han kand, og derved at strække Giøden forvit, til hans samtlige Agres
skade: Havde derimod enhver Beboere sin Anpart af Ager=Jorden paa et sted
for sig selv, kunde han efter eget tykke, hvert Aar indtage og giøde saa megen
