245
5.) Veed man, at i alle Byer, hvor Fælleskab er, skal Jorden paa een
Tiid pløyes og saaes, Kornet paa en Tiid høstes og indavles af alle Be¬
boerne, hvad enten det er overeenstemmende med enhvers Leylighed og Nytte
eller ikke, hvilket i sig selv er en nødvendig Skik efter nu værende Beskaffen¬
hed, saa længe Fælleskabet vedvarer; Men hvad Skade nu deraf flyder, er
let at slutte, i sær hvad Foraars Sæden betreffer:
Ofte skeer det, at nogle Egensindige, som vil raade spillet i en Bye,
setter Sæde Tiden for tillig, hvorover de andre maa følge, hvad enten det er
tienligt eller ikke: Nogle har meest høyagtig Jord, som tillig kand besaaes uden
Fare, andre meest lav og kold Jord, som ikke uden Skade kand besaaes, fø¬
rend længere hen i Tiden, naar det tørres, og Varmen bedre kommer i Luf¬
ten: enten skal nu disse saae i Utide tillige med hine, og derover ofte lade
Sæden henfryse, eller og de skal tøve, indtil Jorden dertil ret er beqvem, skeer
det sidste, bliver deres Korn ey tillig nok moed med de andres, men maa høstes
grønt til usigelig Skade, og siden det altsaa udkræver længere Tiid til at
veyres, tages utørt ind i Husene, naar de andre indavler deres Korn, hvor¬
ved megen skiøn Foering forderves, øg ikke mindre Creaturene selv, som om
Vinteren skal fortære det muggene og halvraadne Foer:
Var nu Fælleskabet ophævet, og enhver havde sin Jord for sig selv,
kunde han derimod pløye og saae, naar han fandt Jorden ret beqvem dertil,
høste og indavle sit Korn, naar han fandt det tienligt dertil, uden at depen¬
dere af andre.
Gaar man endelig til Engbunden ved en Bye, da er det kiendeligt
nok, hvad onde Virkninger Fælleskab har, naar den ene Beboeres Enge styk¬
keviis ligger tidt blandede iblandt de andres; Thi
1.) Kand Engene derudover fast aldrig blive hægnede i rette Tiid:
vel veed man Lovens=Bydende om Hægning til Voldesmisse, men hvor mange
