251
sig selv, og indgryftede paa et eller flere Stæder, og altsaa Engen derved paa
utallige Stæder forbedres.
7.) befindes Engbunden i Mersk=Egnen ved Vester=Havet, fra Høyer
udi Synder=Jylland, hvor Hav=Digen slipper, og langs Nør paa ind udi
Nørre Jylland, saa exponeret for Hav=Flod, som Commissarierne selv i for¬
dum Tiid ved Landets Opmaaling, noksom har observeret, og paa adskillige
Steder i Landmaalings=Forretningen udtrykkelig anført, at samme Hav¬
Flod endog i Høebieringens Tiid, ved en liden paakommende Vesten= eller
Syd=Vest Vind, gaar ind over Engene, forderver Land=Mandens beste Høe,
og fører det bort, og om han endskiønt giør sig yderste Umage for at redde og
bierge det meste mueligt er deraf, saa falder det ham dog dobbelt vanskeligt og
fast umueligt, fordi Engskifterne ligger i smaae Stykker paa saa mangfoldige
Stæder adskildte fra hverandre, saa at Høet bortflyder af det ene Stykke,
imedens man bierger paa det andet, hvorimod, hvis enhver havde ald sin
Engbund paa et eller nogle faae Stæder, faldt det meget lettere at bierge Høe,
saa vel altid, som i sær i Flode=Tiden, foruden at man ved Jordens Hielp af
Gryfterne, naar hver Mand indkastede sin Eng for sig selv, kunde axlegge en
Art af Søe=Dige rundt omkring sine Skifter, der i det mindste kunde holde
en maadelig Sommer=Floed ude.
Her seer man da den overmaade store Skade, som Fælleskabet i saa
mange Henseender foraarsager Land=Manden lige saa vel i Jylland, som i
Sællands= og Fyens=Stifter, og følgelig hvor stor en Nytte dens Afskaffelse
kunde medføre, men ingensteds større Nytte, end paa den Vestre=Side af
Synder= og Nørre=Jylland, fra det Stæd hvor Hav=Digen endes, og en
lang Strækning paa mange Miile til Nør:
Deels fordi de Sogne og Byer, som paa denne Distance ligger ved
Søe=Kanten, har gemeenlig alle en meget vidtløftig Etendue, ey allene af
