252
Ager og Engbund, mens endog af store Overdrifter, Moesser og Kiere,
som ligger saa nedrig, at alt Vandet fra det høye Land nedfalder derpaa, og
ligesom haver sammesteds sin Samle=Plads, hvoraf det meste, som før er
meldt, maa blive staaende, indtil det ud paa Sommeren kand synke i Jorden,
alt formedelst Mangel paa Udløb, da Situationen er saaledes paa de fleste
Stæder, at Grunden er høyere ved Udsiderne, end som i Midten, og følgelig
ikke kand anvendes til ret og bedre Brug, saa længe hver Mands Jord i nogle
sneese ja hundrede Stykker paa langs og tvert hist og her ligger fordeelte
udi det opdragne nedrige Land, men naar samme, saa vel som de uskiftede
Overdrifter, Foerter, Moser og Kiere bleve saaledes inddeelte, at enhver Be¬
boere fik sin Part paa hver Stæd samlet i et Stykke, var det let practicabel
at udgrave Vandet ved Grøfter og Renners Indretning og indrette den hid¬
indtil fast unyttige Jord til den beste og frugtbareste Ager og Eng, skiønneste
Tørve=Skier, Skovs=Platning &c. alt efter Jordens Lage og Beskaffenhed:
Deels fordi bemeldte Sogners og Byers Eiendomme, formedelst
deres nedrige Situation, ere, foruden det sig derpaa samlende Regn=Vand,
saa meget exponerede for Oversvømmelser af Havets salte Vand, som gandske
ruinerer den allerbeste Grund, forderver baade Græs og Korn, ja efterlader
sig, naar Vandet omsider, om Sommeren af Solens Varme, efter Haanden,
borttørres, ey allene den Ulempe, at et vist Slags Orme paa sine Stæder af
Vandets Raadenhed genereres, som beskadiger Græsset, men lader endog den
hvide Salt blive liggende efter sig paa Jorden, som derved bliver gandske
ufrugtbar til Græs og Korn: Derpaa kand ey ved noget andet Middel
raades boed, end at deslige nedrige Jorde efter den Holsteinske Maa¬
de skulde indkastes i Rænner, og dette kand just ey paa anden Maade
lade sig giøre, end ved Fælleskabs Ophævelse, at hver Mand faaer sine
hist og her adspredte Stykker paa slige Stæder tilmaalt udi et Stykke, som
