1758. at giøre en Begyndelse med at ophæve Fælleskabet, for det første, saa
vidt Sælland, Møen og Amager betræffer.
Og hvo maa ikke herudi admirere Monarkens store Viisdom, der la¬
der sig et saa væsentlig Stykke i Landvæsenets Forbedring være saa alvorlig
angelegen? hvo maa ikke admirere hans store Nagde, der søger endog at be¬
fordre den fattigste Landmands timelige Lyksalighed i alle optænkelige Maader,
og reflecterer endogsaa paa den ringeste Undersaats derom indgivende Forslage,
naar de befindes at være til almindelig Nytte? ja hvo maa ikke prise den ex¬
traordinaire Lemfældighed og ret Faderlige Hiertelag, som denne vor store Lan¬
dets Fader lader see i samme Anordning? efterdi han ugierne med Magten
vil forcere og tvinge sine kiere Undersaatter til denne for dem selv saa fordeel¬
agtige Forandring med Fælleskabets Afskaffelse, men gaaer ret herudi til verks
med dem, legesom en Fader med sine Børn, dermed det gode søger at føre
dem til Raison, at bevæge og overtale dem til at giøre det, som er til deres
egen Gavn, alt for derved at bringe dem, om mueligt er, i saadan Sag til
en frievillig og utvungen Lydighed:
Monarken forestiller dem her sin velmenende Jntention, og Nytten af
den intenderende Forandring, han rydder alle optænkelige Forhindringer af
Veyen, som Loven og forrige udgangne Forordninger herudi hidindtil har
kundet foraarsage, han giør Sagen paa alle muelige Maader giørlig og let,
han animerer og opmuntrer Undersaatterne til at legge Haand paa Verket,
ved at giøre dem Høy=Kongelig allernaadigste Løfte om visse Frieheder og
Haab om Belønninger: Hvad kand vel giøres mere af en Konge, som elsker
sit Folk, og hvad for Folk maatte ikke igien elske, ære, lyde og bede got for
saadan en Konge?
Ligesom det nu er klart nok at slutte af allerhøystbemældte Kongelig An¬
ordnings Jndhold, betreffende Sællands Stift, at det virkelig er Regieringens
