257
delig Kiv, Tvist og Uenighed, hvorved man hidindtil har været plaget, kun¬
de afhielpes, naar Fælleskabet som Kilden til all Trætte, blev afskaffet;
Men førend jeg derom videre vil handle, maa jeg allerførst determine¬
re og fastsette, hvad jeg forstaaer ved Fælleskabs Afskaffelse; jeg forstaar
nemlig, som desuden nok kand sluttes af det foregaaende, ey allene Fælleska¬
bet imellem adskillige Byer, ey allene Fælleskabet imellem hver Byes adskilli¬
ge Lods=Eyere, men tillige og fornemmelig alt Fælleskab imellem enhver
Byes Beboere selv, hvis Jorde i Ager og Eng, Foeret og Fæedrift, Moe¬
ser og Heder og alt det fælles kand dem tilhøre, saaledes skulde omskiftes og
inddeeles, at enhver efter sit Hart=Korn, kunde faae sin tilkommende Deel paa
visse Steder i et Stykke for sig selv, uden at have nogen Communion med sine
Naboer: De tvende første Slags Fælleskabers Ophævelse, saa vit som mueligt
er, ere som Grundvolden til den sidste, for at bringe den dis beqvemmere og
snarere i Stand, men den sidste er uimodsigelig Hoved=Sagen og Fundamen¬
tet til Landvæsenets rette og lykkelige Opkomst, da jeg er forsikret om, at utal¬
lige tusinde stykker Jord i Landet efter saadan Indretning strax skulle komme
i god Brug, som hidindtil har lagt fast unyttige.
De almindeligste og betydeligste Vanskeligheder, som ved denne sidste
og skadeligste Fælleskabs Afskaffelse kand møde, bliver efter mine ringe Tan¬
ker følgende: 1.) De adskillige Lods=Eyere, som findes udi endeel
Byer: 2) Gaardenes ulige Størrelse og Hart=Korn i Byerne: 3)
Nogle Fremmedes Andeel udi visse Byers Mark og Eng. 4) Jor¬
dens ulige Bonitet og Situation ved Byerne. 5) De mange Boels
og Huus=Folk, som findes i de fleste Byer, hvis Creatures forrige
Græsning, blandt Byernes Hiorde, bliver ophævet.
Nu bliver altsaa qvæstio, hvorledes disse Vanskeligheder best kand
overvindes?
V. Deel.
