262
kunde faae sin Andeel deraf, paa et eller tvende Stæder i det høyeste, hvilket
gierne allevegne kand mages, naar man ikke saa meget vil gaae til Værks efter
Arithmetisk, som Mathematisk Proportion, og giøre Skifterne mindre i den
gode Jord, og større i den ringe Jord, saa at Qvantiteten og Qvaliteren kand
bøde paa hverandre: Naar saadan Deling af Agerland, Engbund og Over¬
drifter endelig da var bragt i Stand, skulle et udførligt Jnstrument derover
forfattes og tinglyses, samt verificerede Afskrifter deraf meddeles alle ved¬
kommende;
Men hvad Moeserne betreffer, som allene bruges og kand bruges til at
opkaste Tørv eller, som det i Jylland gemeenlig kaldes, Klyne udi, og fra for¬
dum Tiid af har været skiftede iblant Beboerne, da var det vel best, at
hver derudi beholdte sine gamle Skifter, skiønt paa adskillige Stæder beliggen¬
de, som de før har havt, efterdi nogle, som har holdt vel Huus med deres
Skifter, ville ved Omvexling komme alt for meget til kort imod de andre,
som ilde har medhandlet deres Anpart, ved overflødig og uforsigtig Tørveskier,
med mindre de første ved en proportionel Repartition kunde holdes Skadesløs;
Men hvad Vandets Udgravning angaar, da burde samme ufortøvet foretages
til slige Moeser desbedre at udtørre, og Gryfterne uden Dispute gaae igien¬
nem hvis Grund og Skifter Vandet beqvemmeligst kunde faae sit Udløb, imod
billig Erstatning, for hvis Skade, een eller anden derved kunde tilføyes, hvor¬
ved mange store Moeser i Landet kunde blive til ubeskrivelig Nytte, i Stæden
for de hidindtil har været fast unyttige, efterdi man mangen Stæds neppe kand
grave 3 44 Klynes dyb i Jorden, førend Vandet fra Grunden opløfter sig
med saadan Force, at man strax maa forlade Graven, og giøre Hul i Jorden
paa et andet Stæd, hvor man maa vente samme Skiebne, og altsaa ikkun
ruinerer Jordens Overflade, uden at kunde komme ret need derudi, hvor de
beste Klyne skulle haves, ey at tale om, at man ey er capabel til med Heste
