263
og Vogn at komme ind i mangfoldige Moeser eller ud deraf efter deres nær¬
værende Beskaffenhed, man maa med stor Møye og Arbeyde bære Klynene
ud deraf paa det faste Land, hvilket altsammen ved Vandets tilbørlige Udled¬
ning kunde remederes.
Nu kommer jeg endelig til den 5te og sidste Vanskelighed, i Henseende
til Boels= og Huus=Folkenes Creatures Græsning i Byerne, hvor Fælle¬
skab i Marken, og følgelig fælles Græsning, bliver afskaffet og da tilstaar jeg
gierne, at denne Vanskelighed ikke er den mindste, som ved forommeldte nye
Indretning mødes at bestride, men dog efter mine Tanker, ikke saa uovervin¬
delig, som Auctor til den udi den oeconomiske Journal indførte Afhandling
om Hollænderier formeener, at Fælleskabs Ophævelse derfor ikke skulle være
muelig at i Værksette, uden bemeldte Folkes Ruin: Det var udi sig selv den
største Ubillighed at ville tænke eller projectere, at Boels og Huus=Folkene
ved Fælleskabs Afskaffelse, skulle udelukkes fra ald Græsning til deres nødven¬
dige Creatures Sommer=Føde; Men det var endnu mere ubilligt, at Fælle
skabets saa nyttige Ophævelse skulle hindres og holdes tilbage for Græsnin¬
gens Skyld til disse Folkes Creature: Det kommer altsaa an paa at indrette
Sagen paa den billigste Foed for begge Partierne, hvortil følgende Poster efter
min ringe Skiønsomhed fornemlig maatte observeres:
1.) Om nogen af bemeldte Boels= og Huus=Folk nogenstæds haver
matriculerede Jorde blandt Gaard=Mændenes Jorde i Marken, hvoraf de
svarer Skat og Skylde, hvilke da for det første maa udlegges dem, ligesom
foran er meldt om fremmede Udeyere ved Udsiderne, at de kand føre dem
Græsningen selv deraf til Nytte, foruden deres andre matriculerede Tofter
og Jndlukker.
2) Maa efterforskes, hvor mange Høveders frie Græsning saa vel
Boels= som Huus=Folkene, af Arilds Tiid har havt, blandt Gaard=Mænde¬
