268
res samlede Jordes Indgrøftning og Hegning, bliver ikke saa stor, at de jo gier¬
ne kand overkomme det efterhaanden, alt efter deres egen Leylighed, og naar
de engang for alle har gjort sig Umage for ved gode Grøfter, i en lige Linie
efter Snor, paa 31 til 4 Sællandske Alens vide i Overkanten, at indhegne
deres Eiendomme hver for sig, i steden for de forhen oproglede og ubestandi¬
ge Diger uden Grøft, kand de siden spare Umagen paa deres Vedligeholdel¬
se, ey at tale om, at de herefter nest Guds Velsignelse, hvorpaa alle Ting be¬
roer, kand efter all menniskelig Anseelse, blive langt bedre i Stand, end hidindtil,
til at forrette saavel deres eget Arbeyde som Hov=Arbeyde, naar enhver selv
paa saadan Maade kand blive sin egen Jord mægtig, dyrke den naar og hvor¬
ledes han vil, og altsaa fuldkommeligen føre sig samme til Nytte:
Jeg seer vel ogsaa forud, at man paa visse Steder vil sige, at alt for me¬
get af Jorden ville gaae til spild, ved de mange Gryfters Opkastelse omkring en¬
hver Mands Skifter og Lykker, naar hver ville have sin Andeel indhegnet for
sig selv, men foruden at man paa de fleste Steder i Jylland, ey har Mangel
paa Jord, naar den kun ret kunde blive employeret, saa mener og paastaar
jeg au contraire, i hvor paradox det end synes, at man derved vinder mere
Jord end man taber; Thi 1.) kand den opkastede Jord tiene til at forbedre
Grunden paa mange Steder, snart ved at udjævnes derpaa og meleres der¬
med, snart ved at opfylde de lave Pladser med, som hist og her findes i Grun¬
den. 2) Bliver Vandet ved deslige Grøfter saaledes udtappet af Jorden paa
de nedrige Eiendomme, som tilforn af Vandstand har været fordervede, at
de største Flod=Steder endog derved kand udtørres, og giøres tienlige til Sæd
og Græs, som tilforn har været aldeles unyttige. 3.) Kand ved slige Grøfter
