D¬
et hører til en god Huusholdning i et Land, 1) At man skaffer
den gemene Almue noget at bestille og fortiene. 2) At man
søger at afværge Betlerie og Ørkesløshed, saa meget
mueligt er. 3) At man søger at giøre saadanne Indretnin¬
ger, hvorved ikke allene fuldvoxne Folk kand arbeyde, og fortiene no¬
get, men ogsaa, hvorved Børn kand lære noget, venne sig i Tide til
at arbeyde, og fortiene, hvor lidet det endogsaa er, at de kand komme deres
Forældre til Hielp i de Bekostninger, som udfordres til deres Opdragelse.
Jntet kand findes ulyksaligere i et Land, end hvor Ungdommen opdra¬
ges i Vankundighed, og intet lærer noget i deres Ungdom, hvorved de siden
kand fortiene deres Brød, og hvor man ikke kand skaffe ørkesløse og friske Folk
noget at bestille og arbeyde. Vil vi ret see til, hvorledes det gaaer i mange
Byer, maae et medlidende og fornuftigt Sind og Gemytte inderlig bedrøves
derover. Tilstanden er saaledes: de fleste Qvindfolk af den gemene Almue ere
gandske vandkundige i Haand=Arbeyde, de kand ikke sye, de kand ikke strikke,
eller ( som man kalder det i Norge) spidde, ikke spinde, meget mindre væve
eller giøre noget sligt, naar nu slige Qvindfolk blive gifte, og faaer Børn,
