278
ere Spindere derefter, forbarmer nogen sig over slige Folk, og lader dem
faae noget hiem at spinde, forderver de det gemeenlig, som jeg selv ofte
har erfaret, og finder man sig derfor bedre tient med, at give slige Folk en reen
Almisse, end levere dem noget til at spinde, omendskiønt deres Kræfter vel
havde kundet været dertil, om de havde lært det. Sligt et Menniske som hav¬
de lært sligt i sin Ungdom, og øvet det, kand i sin Alderdom med den halve
Møye og Besværlighed forrette det, omendskiønt dem mangler noget paa Synet,
saa længe de kun har Følelsen og noget af Kræfterne tilbage.
Saaledes er Tilstanden i det Stykke i de fleste af vore Byer: Og hvad
jeg herudi har anført, er kun en Forberedelse til at vise Nødvendigheden
og Nytten af det, som jeg strax herefter vil anføre. Dog maa man tilstaae,
at det i den fald er anderledes beskaffen paa Landet end i Byerne. Paa Landet
spinder, syer, væver Bonde=Koner og deres Folk selv hvad de bruger; men
i Byerne er det ikke saaledes og følgelig i det Stykke bliver Ungdommen paa
Landet bedre oplærde i det Stykke, end i Byerne. Der hersker i Byerne i
det Stykke en saadan Vankundighed, at jeg neppe tør nævne den. Skulde
man forestille sig et heel Rige, i hvilket ikke engang et par Stømper, ja neppe
et par Strømpe=Baand blev vævet. Jeg synes, at man burde, om ikke for
andet, saa dog for Landets Ære skyld, see til at raade Bod paa en saa stor
Skiødesløshed, men det er egentlig ikke den Materie vedkommende, jeg her
vil handle om, og derfor vil jeg allene binde mine Tanker til Nødvendigheden,
og Spinderiernes Indretning i Byerne (*).
Den Indretning maa begynde fra den fattige Ungdoms Underviisning
herudi. Jeg holder for, at ligesaadan som man paa de fleste Steder haver
fattige Skoler, hvor fattige Børn nyder frie Underviisning i deres Chri¬
stendom, saa burde de tilligemed nyde frie Underviisning i at lære noget af
det
(*) Udi Norge, hvor Forfatteren siden sees at boe, ere ingen andre Byer, end Kiøb¬
stæderne.
